Prøv avisen
Leder

Gratis uddannelse forpligter

Problematisk at mange danske læger søger job i udlandet

På mange danske hospitaler tales der med kraftig accent, idet lægerne stammer fra Rumænien, Litauen og andre lande i og uden for EU. Hver ottende speciallæge i Danmark er nu fra udlandet. Og på de norske sygehuse er det efterhånden ikke sjældent at blive mødt på dansk.

Brain drain er et begreb, der normalt bruges, når højtuddannede medarbejdere fra Den Tredje Verden finder beskæftigelse i Europa og USA. Men det foregår også mellem naboer i Europa.

Således kom det frem tidligere på sommeren, at godt 500 danske læger bor og arbejder på fuld tid i Norge. Læger, som det danske samfund har bekostet SU og en dyr uddannelse på, men som nu rejser mod nord, hvor lønnen ifølge vikarbureauer kan være op til tre gange så høj, og arbejdsforholdene er mere attraktive ifølge de yngre læger.

Antallet af danske læger i Norge er steget med 62 procent siden 2001, og i samme periode er lægemanglen vokset i Danmark.

Her mangler flere hundrede læger, og det skaber pres på hospitalerne. Alle områder af landet uden for de fire universitetsbyer, som uddanner medicinere, er snart udkantsområder, hvad angår lægehjælp. Det er ikke godt nok.

Tidligere har man lukket afdelinger og lavet behandlingsstop på sygehusene i både Thisted og Nykøbing Falster, og i juni var turen så kommet til at lukke en afdeling på Slagelse Sygehus. Årsag: Der var ”sproglige udfordringer” mellem læger, patienter og andet personale, fordi en del af lægerne er uddannet i Polen, Rusland og Litauen. Man kan altså nu ikke længere rekruttere kvalificerede og dansktalende læger nok i en større provinsby, der har under 100 kilometer til de to universitetsbyer Odense og København.

Der er selvsagt intet i vejen med at rejse ud i verden, men trafikken har nået et absurd og uholdbart niveau, hvor landene konkurrerer med hinanden på løn og arbejdsvilkår til skade for patienterne. Mens nordmændene går på strandhugst blandt dansk uddannet personale, gør Danmark det samme i andre lande. En konsekvens af globaliseringen kan man hævde, men også en trafik, der skaber store problemer for kvaliteten af behandlingen af patienter.

Når man får en uddannelse som pilot i flyvevåbenet, er man efterfølgende bundet til en kontrakt på 12 år, og kan således ikke blot hoppe over til en skyhøj løn hos et privat luftfartsfirma. Det er altså ikke helt fremmed i det danske samfund at sige ”noget for noget” og stille krav til mennesker, man investerer uddannelse og penge i.

I år har rekordmange unge søgt ind på det prestigefulde medicinstudium, som har oplevet den største ansøgerfremgang. I de kommende mange år vil de få gratis undervisning og uddannelsesstøtte, mens de læser. Når de er færdige med uddannelsen, er det ikke urimeligt at forvente, at de giver noget tilbage og tager et samfundsansvar.