Prøv avisen

Grib chancen for at virke i kirken

Af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Menighedsråd er nærmest uundværlige for kirkens liv og vækst

Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven O. Gade havde den 20. august et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvori han harcelerer over, at menighedsrådet i Vestervig i Aalborg Stift ikke vil beholde sognets præst, som snart fylder 70 år. Ikke færre end 943 af sognets 1500 folkekirkemedlemmer har skrevet under på, at de gerne vil beholde præsten, men menighedsrådet fastholder, at det vil have en ny præst. Indlægget har givet anledning til flere svarindlæg i avisen, og her skal der ikke tages parti for den ene eller den anden side. Debatten rører imidlertid ved et helt principielt spørgsmål, nemlig om det repræsentative demokrati i folkekirken. I morgen er en af dets festdage, da der skal vælges nye menighedsråd. Eller vælges er måske så flot sagt. I mange år har der været såkaldte aftale- eller fredsvalg i langt de fleste sogne, og derfor har Folketinget ændret reglerne til dette valg. Nu vælges menighedsrådsmedlemmer som udgangspunkt på de valgforsamlinger, der holdes i morgen. Kun hvis der efterfølgende opstilles en alternativ liste i et sogn, skal der holdes et egentligt valg til november.

Angiveligt er det system indført for at give menighedsrådet en større demokratisk legitimitet. De hidtidige opstillingsmøder har lagt op til kampvalg, som kun i meget få tilfælde er blevet holdt, blandt andet fordi de gamle skarpe skel mellem missionsfolk og grundtvigianere efterhånden er blevet opløst. Nu står det helt klart, at man som i de fleste andre foreninger skal møde op til generalforsamlingen, hvis man vil have indflydelse på, hvem der bliver valgt til bestyrelsen. Men netop synet på kirken som en forening på linje med en sy- eller fodboldklub er også problematisk. Kirken er ikke bare mursten og mennesker. Den er også med et gammelt udtryk Gud hus, og evangeliet er ”for hele folket”. Derfor er der god grund til, at menighedsrådsmedlemmer skriver under på, at de vil arbejde for den ”kristne menigheds liv og vækst.”

Det gør de også i vid udstrækning. 12.000 menighedsrådsmedlemmer er et bærende frivilligt fundament under en i øvrigt stadig mere professionaliseret folkekirke. Her i avisen kan man fra tid til anden læse om ballade og konflikter mellem præst og menighedsråd og internt i menighedsråd, men den helt store fortælling er, at menighedsrådene gør et stort og meget værdifuldt arbejde for sammen med andre frivillige og gejstlige at få kirkens budskab længere ud. De er for at sige det ligeud nærmest uundværlige. I morgen er chancen der for at bakke op om dem, som har taget opgaven på sig. Forhåbentlig finder rigtig mange folkekirkemedlemmer vej til sognegårde og menighedslokaler, hvor valgforsamlingerne finder sted. Har man som de 943 medlemmer i Vestervig et stærkt ønske om at holde på en præst eller andre kirkelige hjertesager, går vejen ikke gennem underskriftsindsamlinger, men gennem et engagement i menighedsrådet. Det kan til tider være slidsomt og kræve mange timers arbejde, men mange menighedsrådsmedlemmer kan vidne om, at det også kan være umagen værd.