Prøv avisen

Gyldne håndtryk øger tillidskrisen

Ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, fratrådte tidligere på ugen, og fik et "gyldent håndtryk" på 18 millioner kroner. For kunderne er det blot endnu et eksempel på bankernes grådighed. Foto: Thomas Lekfeldt Denmark

Danske Bank må sit image som grådig mastodont til livs

I denne uge blev Eivind Kolding afskediget som direktør for Danske Bank. Han fik i den forbindelse et såkaldt gyldent håndtryk, det vil sige en afskedsbonus, som ifølge Berlingske Business beløb sig til 18 millioner kroner.

Banken er en privat virksomhed, der er i sin gode ret til at bruge penge, som den finder rigtigt. Og den skingre forargelse, som jævnligt rammer dele af landet, når rige mennesker bliver rigere, er ikke klædelig.

Men man må alligevel spørge i al stilfærdighed, om ordningen er rimelig. Og om den tjener det image, som banken har arbejdet hårdt på at opnå. Danske Banks bestyrelse har efter alt at dømme foretaget en forkert disposition ved at ansatte en direktør, som den nu efter 19 måneder fyrer for at få en direktør med dybere bankkompetencer. Herefter erklærede bestyrelsesformand Ole Andersen, at banken skal udvikle sig i mere kundeorienteret retning.

LÆS OGSÅ: Vejen fra skibe til banker var for lang

Det kan være vanskeligt at se det kunde-orienterede i, at bestyrelsens fejldispositioner skal give den fyrede direktør 18 millioner kroner, samtidig med at kunderne i årevis har måttet se på, at deres gebyrer hæves, at de svagest stillede kunder reelt smides ud af butikken, og at bankens overlevelse i de værste krisetider blev betalt af skatteborgerne.

For banken giver ordningen med de gyldne håndtryk formentlig god mening. Vil man have de bedste folk, må man også betale prisen. Men der er grund til at inddrage den forestilling om ret og rimeligt i regnestykket, som bankens kunder har. Og for mange af disse mennesker er historien om det gyldne håndtryk bare endnu et eksempel på bankernes grådighed.

Den fyrede direktør blev for et stykke tid siden klandret for en markedsføringskampagne, der udviklede sig til en katastrofe. Men Danske Banks problem er mere end et imageproblem. Der er grundlæggende en verden til forskel på, hvad man finder rimeligt i Danske Banks bestyrelse og hos dens kunder. Denne afstand stiller sig som en tillidskrise mellem bank og kunder. Derfor må der gøres en umisforståelig indsats for at genskabe tilliden hos de kunder, som engang syntes, at Danske Bank var et bundsolidt foretagende, men som i dag flygter i store tal.