En muslimsk taxachauffør i København har følt sig så diskrimineret af sin kvindelige chef, at han har ført en sag i Ligebehandlings-nævnet, som netop har tilkendt ham 10.000 kroner i erstatning. Han er nemlig ifølge nævnet blevet forskelsbehandlet på grund af sin religion.
Tidligere på året havde taxaselskabet indbudt nogle chauffører til et møde med information om muligheden for at blive udvalgt til nogle betroede stillinger i et chaufførkorps.
Den muslimske chauffør var også indbudt til mødet, men nægtede her at give hånd til den kvindelige servicechef, der som konsekvens af dette fravalgte chaufføren til den betroede stilling med den begrundelse, at hans manglende vilje til at hilse på kvinder med håndtryk risikerede at få negative konsekvenser for taxaselskabet.
Men det måtte hun ikke, ifølge Ligebehandlingsnævnet, for så krænker man en mands religionsfrihed.
Religionsfriheden er åbenbart vigtigere end den kvindelige servicechefs rettigheder med hensyn til ligestilling. Sagen åbner for en række dilemmaer, der handler om, hvor grænsen går mellem personlig frihed, hensynet til religionsfriheden og samfundets berettigede krav til for eksempel en taxachauffør.
For langt de fleste danskere er det indlysende, at man som taxachauffør naturligvis ikke kan nægte at give hånd til en kvindelig kunde, der måtte ønske det. Håndtrykket anses ganske enkelt for at være en helt almindelig høflighedsgestus i dansk kultur.
Men hvad så med taxachaufførens religionsfrihed? Skal den ikke respekteres? Jo, så langt som den er forenelig med dansk kultur og danske normer. Taxachaufføren må tro og tænke, hvad han vil i sit private liv, men hvis det fører til forskelsbehandling af mænd og kvinder i taxaen, burde manden måske finde sig et andet job.
Kønnenes ligestilling er en norm, som vi i Danmark er historisk stolte af, og som vi ikke bør se bort fra i en form for misforstået tolerance over for for eksempel muslimers religionsfrihed.
Men tolerance over for religiøse forskelligheder er generelt en værdi, vi tillægger stor betydning i Danmark, og derfor var det glædeligt, at en dom fra 2013 gav muslimske kvinder ret til at bære tørklæde, når de sidder bag kassen i et dansk supermarked.
Et tørklæde er noget helt andet end at nægte at give hånd på grund af køn i det offentlige rum. Den handling er kønsdiskrimination, og den er ikke acceptabel i det moderne Danmark. Hverken blandt muslimer eller kristne, som også en lille gruppe mandlige præster fik at føle, da daværende biskop Karsten Nissen i 2007 påbød dem at give hånd til deres kvindelige kolleger.