Prøv avisen
Leder

Halløj i folkekirken

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Folkekirken har for svært ved at løse konflikter

Det er ikke kun sommervarmen, der har været på spil i det sønderjyske kirkeliv i den forgangne uge. Det har også den struktur i folkekirken, der gør det næsten umuligt at løse alvorlige konflikter i landets sogne.

Biskoppen i Haderslev Stift har fået sit at se til, for to menighedsråd har i denne uge helt uafhængigt af hinanden taget meget dramatiske midler i brug, fordi de ikke længere ønsker at samarbejde med deres sognepræster.

I Holbøl Sogn nord for Kruså trådte hele menighedsrådet i mandags tilbage i protest mod præsten. Det sker meget sjældent, så det er et usædvanligt voldsomt skridt at tage. Men samme vej er menighedsrådet i Ulkebøl Sogn ved Sønderborg også ved at slå ind på. Her har sognepræsten angiveligt skabt et så dårligt samarbejdsklima, at en række præstekolleger og andre ansatte i sognet har sagt op. Konflikten har stået på i årevis, og menighedsrådet har nu givet biskoppen tre måneder til at skabe en løsning. Ellers går også de af.

Der ligger helt sikkert forskellige forklaringer til grund for den dramatiske udvikling i de to sogne, men begge konflikter aktualiserer behovet for, at folkekirken gentænker, hvordan der løses konflikter i sognene.

Tre områder kalder på fornyet refleksion. For det første findes der formentlig ikke noget hverv eller embede i Danmark, der er så beskyttet som sognepræstens. Hvis en medarbejder ikke fungerer ordentligt på en anden arbejdsplads, kan arbejdsgiveren afskedige den pågældende. I kirken kan selv den ringeste teolog få embede, hvis et menighedsråd vil ansætte ham eller hende. Teologer kan gå direkte fra studiet i en lukket universitetsverden til at blive præst i et sogn uden at have nævneværdig erfaring med at samarbejde med andre. Når præsten først sidder i embedet, skal han eller hun misrøgte det voldsomt for at kunne blive afskediget. Det giver god mening, at præster nyder en særlig beskyttelse i ansættelsen – også mod urimelige menighedsråd. Men det bør være lettere at kunne forflytte eller helt afskedige en sognepræst.

Det andet område, der bør have nyt fokus for særligt provster og biskopper, er løsning og forebyggelse af konflikter. Det virker uforståeligt, at en konflikt som den i Ulkebøl Sogn kan have stået på i 10 år, uden at der er sat en stopper for den. Biskopper og provster udøver helt sikkert mange steder en god indsats for at forhindre konflikter i at antage et sådant omfang, at de bliver uløselige. Men man kan blive både biskop og provst uden ledelseskendskab eller erfaring med konfliktløsning, og der bør i det kirkelige ledelseslag være langt større fokus på, hvordan samarbejdskonflikter håndteres. Mange konflikter kan til en vis grad anskues som udtryk for fravær af ledelse.

Et tredje område, der kalder på fornyet overvejelse, er strukturen for konflikthåndtering. En afskedigelsessag tager lang tid, ofte år, og de færreste biskopper har tilsyneladende viljen til at skære igennem, hvilket er prisen for at have en kirke med så stærk vægt på livet i sognene. Men systemet har vist sine klare svagheder, og de bliver tilsyneladende ikke mindre. Skal folkekirken have sit eget konfliktråd?

Folkekirken står stærkt i den danske befolkning. Men præstestanden er udfordret af både den stadigt svagere rekruttering til teologistudiet og af en faldende respekt for præsteembedet. Den giver sig blandt andet udslag i, at menighedsråd i mindre grad føjer præsten, end det var tilfældet førhen. Mange menighedsråd har for deres del svært ved at rekruttere kompetente medlemmer. Derfor kan man med en vis sikkerhed forudsige, at der vil opstå flere konflikter i sognene fremover. Det fortjener hverken de ansatte eller kirkens menighed.