Man skal på nuværende tidspunkt være blind for ikke at forstå, at klimaændringerne kan føre til ressourcekonflikter, flygtningestrømme, fattigdom og lidelse i stort omfang. Derfor er det tiltrængt, at der er vokset en ny bevægelse frem, som vi ikke har set magen til før. Hundredetusinder af skoleelever og studerende i over 100 lande går på gaden på visse fredage. Det er et håbstegn, at de unge kæmper for klimapolitisk handling, men det er uklart, hvorfor disse demonstrationer skal ligge i skoletiden, når mange protester før har kunnet få succes i andre tidsrum.
Det er blevet kritiseret, at de unge kræver handling uden at vide noget om klimaet. Men det er ikke rigtigt generelt. Bevægelsen har konkrete krav. Målene fra Paris-aftalen i 2015 skal opfyldes. Alene i Tyskland, Schweiz og Østrig har 12.000 forskere med viden om klimaproblemer bakket op om eleverne.
Det er heller ikke rigtigt at sige, at de unge ikke selv tager ansvar for at ændre klimaudviklingen. I hvert fald ikke over en kam. Mange tænker over, hvordan de kan gøre en forskel, for eksempel ved at omlægge deres spisevaner. Problematisk er det snarere, at nogle føler et psykologisk usundt ansvar.
Ophavsmanden til skolestrejkerne, 16-årige Greta Thunberg, har fra begyndelsen brugt verdens afslutning som argument for at strejke i skoletiden:
”Hvorfor skal jeg gå i skole og studere til en fremtid, som måske snart ikke findes?”.
Den argumentation går igen over hele jorden. Børn opdrages til at være dommedagsprofeter og er det nu over for hinanden. De fleste klimaeksperter taler ikke om planetens undergang, men det gør børnene i en stadigt mere nervøs spiral. Det er en usundhed, der ligger i selve bevægelsens fundament.
Over halvdelen af alle børn i Danmark bliver af og til nervøse, utrygge eller bange for klimaforandringerne. Det viste en undersøgelse fra Børnerådet for 10 år siden, og det er næppe blevet bedre i dag. Børn er mere frygtsomme end tidligere, har børnepsykolog Margrethe Brun Hansen peget på.
”Vi er i gang med at skabe en generation, der bliver angste, fordi vi voksne ikke tager ansvaret på os,” sagde hun rigtigt i Kristeligt Dagblad i 2018. Børn skal føle sig sikre på, at de voksne tager sig af de politiske problemer, så de kan koncentrere sig om deres egne problemer, der kan være store nok. De aktuelle skolestrejker er et opråb til en voksengeneration, der er mislykkedes med at give unge den grundlæggende tryghed, at verden er i orden.
Den globale ungdomsbevægelse har i dag politisk indflydelse. Greta Thunberg optræder for verdens topledere i Davos og er nomineret til Nobels fredspris. Herhjemme måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud og svare på kritik, da tusindvis af unge samledes foran Christiansborg i fredags. Bevægelsen har sat strøm til politikere og opinionsmagere. Det er ikke de unge, der skal tage næste skridt og levere konkrete politiske løsninger. Det er de voksnes ansvar.