Prøv avisen
Leder

Hensyn til kærlighed og integration

Udenlandske ægtefæller er velkomne, hvis de vil Danmark

Naturligvis skal danskere, der har mødt kærligheden, mens de læste eller arbejdede i udlandet, have lov at vende hjem med deres udenlandske ægtefælle og fælles børn. Men lige så indlysende dette er, ligeså oplagt er det, at der også skal tænkes på den såkaldte sammenhængskraft. De nye udlændinge, der kommer hertil, skal integreres. De skal lære sproget og kulturen at kende, bidrage til velfærdsstaten ved at arbejde og i øvrigt bakke op om det samfund, der byder dem velkomment.

Det er hensynet til den enkelte og hensynet til samfundet, der i nogle tilfælde kommer i konflikt med hinanden. For erfaringen fra de seneste mange år viser, at mange ikke-vestlige indvandrere fortsat gifter sig med personer fra deres hjemland, og dermed er integrationsproblemerne vokset i navnlig de udsatte boligområder. Alt for mange har vist sig alt for svære at integrere, og det har medvirket til at skabe parallelsamfund.

Omvendt har vi i de senere år også været vidne til, at danskere har haft svært ved at få deres udenlandske ægtefælle hertil, og der har været eksempler, der har virket endog meget urimelige.

Reglerne om familiesammenføring har siden 2000’erne reelt haft til hensigt at skelne mellem disse to grupper. Først med reglerne om et tilknytningskrav. Da menneskerettighedsdomstolen i maj sidste år fastslog, at der var tale om diskrimination, lavede man i stedet en høj indkomstgrænse, hvilket reelt udelukkede eksempelvis danske håndværkere fra at få en ægtefælle til landet. Nu forsøger regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet igen. Fremover vil man skulle leve op til en række krav om danskkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse, hvis man vil have familiesammenføring.

Derudover har partierne opstillet en liste med 40 boligområder, hvortil borgerne ikke kan få familiesammenføring. Disse boligområder er udvalgt, fordi de er præget af en lav grad af beskæftigelse, uddannelse og indkomst samt høj kriminalitet. Med andre ord er det områder, der er præget af sociale problemer, og som det ikke er rimeligt at pålægge yderligere integrationsopgaver. Bor man i et sådant boligområde, må man med tiden flytte derfra, hvis man ønsker en ægtefælle hertil.

Mulighederne for en vellykket integration er helt essentiel for den enkelte, men også for det danske samfund. Udlændinge-loven fra 1983, hvor man gjorde det langt lettere at komme ind i Danmark, var en fejl, og trods adskillige integrationspakker fra Folketinget har det vist sig vanskeligt at integrere navnligt mennesker fra Mellemøsten.

Men vi lever i en globaliseret verden, hvor vi ikke kan eller skal lukke os om os selv. Mange danskere lever i perioder i udlandet og bidrager dér, ligesom mange udenlandske statsborgere bidrager til det danske samfund. Der er brug for mennesker, der kan og vil. Det er en balancegang, og det er glædeligt, at der er et bredt politisk flertal for at finde denne balance.