Historie-interesse vil fortsat vokse

Alliance mellem fagfolk og befolkning bør styrkes

Danskernes interesse for fortiden kan synes umættelig, når man ser det omfattende program for årets Historiske Dage-festival, der løber af stablen denne weekend. På den ene, akademiske side er der stjerne- historikere fra udlandet på besøg. På den anden, folkelige side er der udklædninger og genopførelser af historiske slag og begivenheder. Midtimellem befinder sig et støt voksende antal gæster på festivalen, der aflægger visit hos de mange forlagsboder med speciale i historiske titler eller lytter til den store mængde øvrige optrædende, der måske ikke er verdensnavne, men med garanti har meget på hjerte alligevel.

Som det fremgår af dagens avis, er der opstået en frugtbar alliance mellem fagkundskab og amatørhistorikere. Den kommer til udtryk i den hastigt voksende interesse for detektorfund og i, hvordan eksempelvis oldtidsfund over hele landet supplerer og i nogle tilfælde omskriver den officielle historie om Danmark. Det er i samme ånd, at Historiske Dage vokser. Her mødes alle lag i de historiske miljøer og viser, at specialiseret viden og folkelig bredde ikke er hinandens modsætninger.

Alliancen mellem folk og elite er en årsag til, at den historiske bølge efterhånden er rullet over landet længe. Interessen for historien, traditionen og kulturarven stikker langt, langt dybere end modefænomener, der en tid topper i danskernes bevidsthed for så at forsvinde igen. Og fordi alle er med – både faghistorikere og den brede befolkning – vil interessen fortsat stige.

En tid kunne man ellers tro, at nu måtte antallet af bogudgivelser og dokumentarudsendelser om eksempelvis Anden Verdenskrig da være toppet. Eller nu kan der umuligt vrides mere ud af Vietnamkrigen – og skal vi ikke også se at komme videre? Og Egtvedpigen – har hun betydning i en tid, hvor digitalisering og skærme indtager landets museer?

Det korte svar er ”ja” – for som den amerikanske William Faulkner berømt sagde: ”Fortiden er aldrig død. Den er ikke engang fortid”. Egtvedpigen dør aldrig, for nye undersøgelser og ændrede fortolkninger af hendes skæbne vil igen og igen aktualisere hende. Det 20. århundredes store, dramatiske krige og offensiver vil altid være aktuelle, for de siger noget helt centralt om dét at være menneske i en nation med skiftende selvforståelse, men også med moralske konstanter for den enkelte. Forskellen på godt og ondt er stadig relevant for mennesket, uanset hvor moderne vi så ellers tror vi er. Og her kan vi bruge fortidens krige, slag, mentalitetshistoriske udviklinger og debatter om national selvforståelse til at spejle os selv i.

Fremtiden virker måske usikker nu – med Brexit, Trump, klimakrise og flygtningestrømme – men det er mildest talt ikke første gang i historien, at menneskeheden har været udfordret. Det er før set, at der ud af tilsyneladende kaos opstår nye muligheder. Også dét kan historien lære os.