Prøv avisen
Leder

Høj konservativ kirkegang

Fyldte kirker bør minde politikere om rummelighed

Der tales og skrives meget om kirker, som står tomme. Der tales og skrives også meget om præster, der ikke vil vie homoseksuelle. Men det får knap så meget omtale, at de konservative præster ofte fylder kirkerne. Blandt de velbesøgte sognekirker udgør menigheder med traditionel teologi en forholdsvis pæn del, som det beskrives i dagens Kristeligt Dagblad. Her vil en ny serie de næste uger beskrive de kirker, som danskerne strømmer til.

Den tydelige kristendomsformidling med kant og rod i traditionen kan noget, som mange andre kan lære af. Konservative menigheder skaber gerne populære sociale fællesskaber, og selvom det modsatte ofte hævdes, er denne kristendom også tilgængelig og meningsgivende for en del moderne mennesker. Klassisk opstandelsestale er for mange lettere at forstå end antimetafysisk teologi.

Tendensen følger i øvrigt et internationalt mønster. Traditionsbunden kristendom har vind i sejlene, mens de mere liberale kirker har sværere ved at holde på medlemmerne. Den polske katolicisme og den russiske ortodoksi står for eksempel stærkt, mens den anglikanske kirke længe har haft svært ved at bevare sit fodfæste i Storbritannien.

Men det ville være naivt at tro, at klassisk kristendom kan bruges som opskrift på høj kirkegang. Særligt i en folkekirke som den danske må man også finde måder at være kirke på, som passer til en befolkning, der er blandt verdens mest liberale. Og det er, hvad mange menigheder arbejder hårdt på i sognene. Kristendommen er en oversættelsesbevægelse, og den kan legemliggøres på mange måder, som den er blevet det gennem 2000 år.

Præsterne på den kirkelige højrefløj, som trækker fulde huse, bør tjene som en påmindelse for de teologer og politikere, der jævnligt gribes af en trang til at få de konservative strittet ud af folkekirken. En påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare de missionske og karismatiske kredse inden for folkekirken. De udgør ofte kraftcentre, som også har stor værdi for resten af folkekirken.

Seneste eksempel på kampen mod kirkelig konservatisme var det politiske ønske fra blandt andre Socialdemokratiets næstformand, Mogens Jensen, om, at der ikke længere skulle være plads i folkekirken til præster, der ikke ville vie homoseksuelle. Det vil koste folkekirken meget hjerteblod, hvis det skulle lykkes at få en folkekirke uden højrefløj, hvor alle er centreret om salonfähig teologi.

Meget tyder på, at det også fremover i en mere og mere kirkefremmed virkelighed vil være den klassiske kristendom, der skaber kirkegang. Folkekirken skal eksistere i spændingen mellem den traditionsbundne teologi og den mere folkeligt-liberale teologi, som den har gjort fra begyndelsen. Så i stedet for at beskrive den klassiske kristendom som mørk, sort eller ukærlig, skulle kritikerne hellere spørge, om de kunne lære noget om kirkeliv af de konservative menigheder.

GRAFIK: Klik på knapperne, og læs om 10 populære kirker, som trækker mange til gudstjenester.