Sagen om Niels Holcks våbensmugling til Vestbengalen i Indien er speget. Niels Holck fløj i 1995 ind med fire ton våben og ammuni-tion til den hinduistiske sekt Ananda Marga, som angiveligt blev forfulgt af det kommunistiske styre i delstaten.
Indien krævede i 2002 Niels Holck udleveret til retsforfølgelse for støtte til terror, og Justitsministeriet gik i 2010 med til en udlevering. Den afgørelse indklagede han for danske domstole, og byretten og senere Østre Landsret gav ham medhold. På grund af risikoen for tortur kunne han ikke udleveres til Indien, bestemte landsretten for godt et år siden. Daværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen ville ikke prøve sagen for Højesteret til stor ærgrelse for den indiske regering.
LÆS OGSÅ: Indien vil afslå visum til danskere
Lige siden er forholdet mellem Indien og Danmark blevet stadig køligere, og det har ramt danske turister og erhvervsvirksomheder. For eksempel kan det nu tage tre-fire uger at få et visum til Indien mod tidligere nogle få dage. Selvom Niels Holck har fået medhold ved to retsinstanser, er han alligevel klar til at lade sig stille for en indisk dommer, blot det sker på neutral grund, og at han, hvis han dømmes, kan afsone i et dansk fængsel. Flere medier oplyser, at Indien selv har foreslået, at en retssag kunne foregå på den indiske ambassade. Det er, for at sige det mildt, noget rod. Og meget besynderligt, at Niels Holck pludselig vil stå til ansvar for de indiske myndigheder. Ifølge dagbladet Politiken begrunder han sin ændrede holdning med, at han ellers aldrig kan få fred, og at han er sikker på, at han kan vinde, hvis retssagen bare bliver fair.
Det lyder godt nok mystisk. Niels Holck har i 17 år kæmpet for ikke at ende i det indiske retssystem, fordi han, formentlig med rette, frygtede at blive udsat for tortur og måske miste livet. Så hvorfor nu pludselig stole på retfærdigheden i systemet? Er han blevet presset eller truet til at skifte standpunkt? Lad det stå klart: at smugle våben er og bør være strafbart. Det burde det have været allerede i 1995, så Niels Holck kunne være stillet for en dansk domstol dengang.
Det er desværre ikke det første eksempel på, at danskere støtter guerilla-bevægelser eller terrorgrupper forskellige steder i verden, og det anfægter retsbevidstheden, at man ikke tidligere kunne dømmes for de aktiviteter. Heldigvis kommer der stadig flere mellemstatslige udleveringsaftaler, så forbrydere ikke bare kan flygte i sikkerhed. Det må dog også siges, at Danmark ikke skal udlevere mistænkte til lande, der anvender tortur og dødsstraf, og heller ikke i den aktuelle sag må retten bøjes for at imødekomme en stor samhandelsnation som Indien. Sagen burde have været ude af verden for længst.