Prøv avisen
Leder

Hovedløs digitalisering i skolen

Brug for eftertanke om, hvordan computere skal anvendes

Et gigantisk eksperiment er i gang i disse år i de danske folkeskoler, hvor kommune efter kommune går på storindkøb hos amerikanske it-giganter som Apple, Microsoft og IBM. Computere og tablets indkøbes som erstatning for skolebøger og kladdehæfter til samtlige børn fra 1. til 9. klasse og udlånes til børnene, så de digitale læringsværktøjer også kan bruges derhjemme.

Her kan løses matematikopgaver, skrives dansk stil og læses bøger. Men her er også uanede muligheder for underholdning lige fra spil til sociale medier og film, og såvel lærere som forældre – og ikke mindst børnene selv – må konstatere, at det udfordrer koncentrationen ganske betragteligt. Digitaliseringen skaber en rastløshed og udfordrer evnen til at fordybe sig.

Det mest alarmerende ved denne digitaliseringsinvestering, der angiveligt er på niveau med to storebæltsbroer, er, at det ikke kan ses på resultaterne. Der er intet, der tyder på, at de danske skoleelever bliver dygtigere, og der er tilsyneladende sket den store kortslutning, at man mange steder har sat lighedstegn mellem digitale medier og digitale kompetencer. Men der er altså ingen tegn på, at teknologien i sig selv gør børnene dygtigere – tværtimod.

Det er således tankevækkende, at de steder, hvor teknologien udvikles, blandt andet i amerikanske Silicon Valley, er der stor søgning til skoler, hvor tv, computer, tablets og smartphones er bandlyst. Synspunktet er her, at børn tidsnok kan lære at anvende en computer. Men når de er små, vægtes leg samt kreative og fysiske aktiviteter. Også i Sydøstasien, hvor man som bekendt er glad for teknologi, er man varsom med at anvende den i skolen. Og mange af disse lande giver Danmark baghjul, når det gælder elevernes kundskaber og faglighed.

Der er intet galt med at anvende teknologiske hjælpemidler, men der er noget i vejen med den naivitet og ukritiskhed, der er digitaliseret på. Danmark ligger i top, når det kommer til adgang og brug af internet i skoletiden, men ikke når det gælder færdigheder som læsning og matematik.

Det kan blandt andet skyldes, at man husker dårligere, når man læser på en skærm, end når man læser i en fysisk bog, og det samme gælder de noter, der tages på computeren eller sikres med et foto af tavlen frem for egne skriblerier i kladdehæftet. De bliver hurtigere glemt.

It ses i høj grad i dag som et mål frem for et middel, og derved har man for alvor fået tingene galt i halsen.

To ud af tre gymnasieelever siger, de bliver forstyrret i undervisningen af computeren, og spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at man vender skråen. Skærmer børn og unge fra de skærme, der er overalt – også i fritiden.

Alt, hvad der begynder med smart, er ikke nødvendigvis smart, og det er et trist syn, når man på nogle skoler i dag kan se børn også i de yngste klasser sidde bøjet over hver sin skærm i frikvartererne frem for at lege med hinanden.