Prøv avisen

Hovedrengøring

Mindre affald i det offentlige rum kræver en mentalitetsændring

DANMARK ER ET RENT og pænt land. Det er vist den opfattelse, de fleste af os går rundt med. Det er også den, der bliver spredt med turistfilm og brochurer. Virkeligheden er dog mere grumset.

Det er Kristeligt Dagblad ved at kortlægge i en artikelserie med titlen Ta skraldet. Allerede sidste fredag kunne vi fortælle, at turister mener, at der er renere i Riga, Reykjavik og 11 andre byer i Norden end i København. I Århus Å fiskede et firma tonsvis af cykler, indkøbsvogne, cafestole, murbrokker og meget andet skrot op. Kun for at opdage, at man stort set kunne begynde forfra efter nogle få uger. I dag handler det om, at den nye rygelov har skabt nye problemer med cigaretskod på fortove og gader. De lægger sig oven på millioner af klæbrige stykker tyggegummi, gratisaviser, plastikemballage, pizzabakker, vandflasker, dåser og meget mere. Alt for meget mere.

DER ER GIVET mange forklaringer på, at vi har omdannet vores land til en kæmpemæssig affaldsspand. Velstand er en af dem. Vi kan købe meget mere fastfood i engangsemballage, og så bliver der automatisk mere skrald. Gratisaviserne har i sig selv bidraget kolossalt til mængden af affald ikke mindst i byerne. En anden forklaring er, at vi er blevet mere fortravlede. Langturschauffører har åbenbart så travlt på vej ned gennem Jylland, at de ikke kan nå på toilettet, men tisser i en plastikdunk, som bliver tømt eller smidt på rastepladsen. Endelig er der forklaringen om, at det især er børn og unge, som ikke kan finde ud af at rydde op efter sig. Det er sikkert rigtigt altsammen, men ingen af forklaringerne når ind til problemets kerne. Det stikker nemlig meget dybere. Det handler om mentaliteten, eller skulle vi sige moralen. Det er den, der skal ændres.

UDKASTNINGEN AF AFFALD bunder jo i mangel på hensyn over for andre mennesker, især dem man ikke kender. Men er det nu ikke en overdrivelse? Behøver vi tage det så tungt? Vel lugter der grimt på gågaderne, og vel er det ubehageligt at klistre fast i DSBs (eller er det Banestyrelsens?) trapper, som ofte sejler i grafitti, øl og opkast. Fortsætter griseriet, risikerer det måske i længden at blive sundhedsskadeligt, for eksempel med forøget rottefare, men foreløbig er det næppe tilfældet. Der er først og fremmest tale om et æstetisk problem, og inden for æstetik kan man have forskellig tolerancetærskel.

Når det er sagt, mon så ikke de fleste alligevel vil erkende, at vi er langt ude over det acceptable? Regeringen har eksempelvis netop foreslået at sætte bøderne op for at smide affald i naturen op, og mange andre instanser overvejer, hvad man kan gøre.

Det er udmærket, men der er brug for at tage fat på et dybere plan. Der er brug for en hovedrengøring i den forstand, at der skal gøres rent i hovederne. Det klares ikke ved en årlig oprydningskampagne eller opråb til skolebørn og unge. Det kræver, at vi hver især tager ansvaret for at lægge affald, der hvor det hører til, nemlig i skraldespanden. Det kræver, at vi følger op, når vores børn smider ispapiret på gaden.

Derudover vil det være glimrende, om det offentlige investerer langt mere i at rydde op og holde rent på torve, togstationer og toiletter. Det er jo en gammel sandhed, at det er lettere at holde orden end at rydde op. Lykkes det at forskønne det offentlige rum, mindskes fristelsen til at ødelægge det. Det første skod er altid det sværeste at smide.

hhh