Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Husk afghanerne på vejen til fred

Af Kerrin Linde, udlandsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Alle parter i konflikten bør inddrages af USA, ikke kun Taleban

I år er det 30 år siden, at Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan efter en krig, der efter 10 år endte i en ydmygelse, og som var med til at indvarsle den kolde krigs og østblokkens endeligt. Nu prøver USA at finde en farbar vej ud af samme blodige, centralasiatiske spændetrøje efter den længste og dyreste amerikanske krig i historien, som har kostet 2400 amerikanske – og 43 danske – soldater livet. Det er en yderst vanskelig opgave, og de hårde og komplekse realiteter har efterhånden begravet Vestens naive drøm om at forvandle et traditionelt, religiøst og kulturelt splittet stammesamfund til et blomstrende demokrati.

Derfor er det også principielt rigtigt at forhandle med Taleban, sådan som Trump-regeringen har gjort det seneste år. Selvom den islamistiske milits efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 på grund af sin støtte til al-Qaeda blev fordrevet fra Kabul i en aktion, Vesten fatalt udlagde som en hurtig sejr, kan den ikke inddæmmes militært. Taleban kontrollerer i dag igen 46 procent af Afghanistan og er en magtfaktor, som ikke er til at komme udenom, hvis situationen nogensinde skal stabiliseres.

Men det har været en eklatant fejl fra amerikansk side ikke at inddrage alle parterne i Afghanistan såsom den folkevalgte regering i Kabul – uanset hvor uduelig eller korrupt den måtte være – eller de afghanske kvinder, som har lidt så grueligt under Talebans tidligere styre. Her har Trump-regeringen været så forhippet på at kunne præsentere en tiltrængt tilbagetrækning af amerikanske soldater op til valgåret 2020, at den har ladet de kvindeforagtende islamister diktere betingelserne. Samtidig fortsætter de med at dræbe civile og soldater og har bevist, at de ikke har nogen interesse i en fredsløsning. Det ville derfor også have været en moralsk brøler af de større fra Trumps side ligefrem at invitere dem til Camp David.

Det, som præsidenten med vanlige stor-skrydende ord har udlagt som udkastet til en regulær fredsaftale, var nok snarere et udkast til en våbenhvile, som primært ville have afkrævet Taleban nogle forblommede løfter om ikke at huse terrorister fremover.

Hvis USA trækker sig ud af Afghanistan uden en aftale, som flertallet af afghanerne kan spejle sig i, vil det efterlade et kaos som det, der fik Taleban til magten efter Sovjets retræte. Og det burde amerikanerne være sig helt bevidste om, når nu den uigennemtænkte tilbagetrækning fra Irak fostrede et monster som Islamisk Stat.

I dag er det 18 år siden, at terrorister fra al-Qaeda foran verdens chokerede øjne fløj de kaprede passagerfly ind i World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. og indvarslede en ny æra. Siden da er Vesten og dens borgere blevet lagt for had og udsat for kyniske terrorangreb af islamiske ekstremister, mens USA og dets allierede som Danmark har betalt ufatteligt dyre lærepenge i Afghanistan, Irak og Libyen. Det er på tide at finde en løsning, som kan fungere på langt sigt.