Prøv avisen
Leder

Husk at fortælle om krigen

Af Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Befrielsen er en personlig historie. Sådan må den også fortælles

Antoinette Meldgaard fortæller i dagens Kristeligt Dagblad, hvordan det var at tilbringe seks år afskåret fra sit hjemland under Anden Verdenskrig. Den 96-årige dame må tørre øjnene et par gange i interviewet, ikke mindst når samtalen berører aftenen den 4. maj i 1945, hvor det glade budskab om Befrielsen spredtes i Danmark. Antoinette Meldgaard, der sejlede med de allierede under Anden Verdenskrig, kan stadig glæde sig over, at hun endelig kunne komme hjem og se sine kære.

Mange danskere har fra barnsben hørt lignende fortællinger i familien om det svære liv under Besættelsen. Og mange har fortalt dem videre til deres egne børn. Det siger sig selv, at der bliver færre og færre danskere, der husker krigen personligt, så det er nu op til os andre at give de menneskelige fortællinger videre. Det er vigtigt, for den slags historier bærer den følelsesmæssige erindring, der er afgørende for overleveringen af det allervigtigste. Først herefter forstår man, hvorfor de objektive kendsgerninger er væsentlige.

Tit behandles forståelsen af krig som et rent og skært vidensprojekt. Som om krigens pointer kan bringes videre på samme måde, som vi videregiver fysik eller matematik. Og det er da også vigtigt, at krigen og århundredets totalitære katastrofer formidles til Danmarks unge i form af pensum og skoleforløb. At det dog ikke er hele historien, er Antoinette Meldgaard et godt eksempel på.

Kendskabet til den objektive historie om Anden Verdenskrig er også svindende. Den basale viden bliver mindre og fjernere, og det er en naturlig udvikling, at den skal konkurrere med nyere krige om opmærksomheden i både medier og film. Det indebærer også, at alle de hårdt tilkæmpede værdier, der er vokset ud af perioden 1933-1945, bliver mindre selvfølgelige for mange danskere fremover.

Nazismen, holocaust og mest af alt modstanden mod den totalitære bevægelse er den mest betydningsfulde enkeltbegivenhed i nyere tid. Ikke bare for, hvordan vi ser på politik, men for, hvordan vi ser på godt og ondt i et bredere perspektiv. Det var først i kølvandet på Anden Verdenskrig, at danskerne virkelig nåede enighed om den erkendelse, at det er afgørende at forstå demokrati som modsætning til totalitarisme. Hele den vestlige opfattelse af samfundet står i afgørende gæld til de hændelser, der udspillede sig i Europa inden for ti år i det 20 århundrede.

Der er en sammenhæng mellem den objektive viden og de subjektive historier om mørklægningsgardiner, censur og fængselsophold. Man kan pålægge skoleelever at læse hundredvis af sider om vigtige spørgsmål, som er væk efter to uger, hvis ikke de har oplevet emnet gribe dem. Derfor er den bedste måde at markere befrielsesdagen på i dag at sætte et lys i vinduet og fortælle historier om, hvordan familiemedlemmer, venner og bekendte måtte betale en pris for Besættelsen fra 1940 til 1945.