Prøv avisen

Hvad gør vi rigtigt i Danmark?

Dronningen kredsede mest om de farer, som især unge udsætter sig for, når de lukker sig inde bag de sociale medier og underkaster sig fællesskabets ubarmhjertige krav om perfektion. Mens statsministeren lagde vægten på alle de fantastiske muligheder, der ligger i den nye teknik. Foto: Keld Navntoft

Nytårstaler rejser vigtig debat om, hvad der bærer samfundet

Ny teknologi var væsentlige temaer i både Dronningens og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstaler, men pudsigt nok var talernes fokus helt modsat rettede. Dronningen kredsede mest om de farer, som især unge udsætter sig for, når de lukker sig inde bag de sociale medier og underkaster sig fællesskabets ubarmhjertige krav om perfektion. Mens statsministeren lagde vægten på alle de fantastiske muligheder, der ligger i den nye teknik. Forskellen er bemærkelsesværdig, og nogen vil sikkert forklare den med aldersforskellen på de to talere at Dronningen som repræsentant for en ældre generation har en større bekymring over for den ny teknik.

LÆS OGSÅ: En rund og jordnær tale fra stats-ministeren

Så enkelt kan man nu næppe slutte, for Dronningens bekymring handler ikke om teknikken, men derimod med rette om de sociale aspekter ensomheden og isolationen, som risikerer at følge med de mange skærme på børneværelserne. Hvortil kommer, at heller ikke statsministeren er ubekymret, hendes bekymringer retter sig bare mod noget andet. Helle Thorning-Schmidts tale hyldede moderniteten med de mange forskellige samlivsformer, den har åbnet for, men derudover beskæftigede hun sig især med, hvordan vi kan opretholde velfærdssamfundet. Og her trak statsministeren interessant nok på historien om, hvordan Danmark er kommet ud af tidligere kriser som eksempelvis 1970ernes oliekrise. Hun pegede på, at det er lykkedes at bringe Danmark i front på mange områder og stillede det vigtige spørgsmål: Hvad gør vi rigtigt?

Hendes svar var ikke overraskende, at Danmark har holdt fast i værdierne frihed, lighed og tryghed som de gamle socialistiske slagord omfrihed, lighed og broderskab i dag er omskrevet til. Og jo, Danmark er præget af både frihed, lighed og tryghed, men der er andre væsentlige forklaringer. En af dem kom for nylig fra professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet i bogen Tillid. Hans pointe er, at den høje grad af tillid i Danmark og de øvrige nordiske samfund er en væsentlig grund til, at disse lande har klaret sig så godt. Sat på kort formel: Kontrol er godt, men tillid er billigere. Rent samfundsøkonomisk er der kolossale gevinster i, at borgere tror på hinanden og på myndighederne. Desværre er tillidskulturen i modvind, godt hjulpet af presse, politikere og den industri, der lever af at sælge alarmer, overvågningsudstyr og tryghed, men som i virkeligheden skaber mere utryghed. Her giver også den ny teknik dybt problematiske muligheder for at kontrollere den enkelte. Et forsvar for tillidskulturen havde været en hel nytårstale værd, for den kultur er noget af det mest rigtige ved det danske samfund.