Prøv avisen
Leder

Hvad kirken kan som ingen andre

Af Anders Ellebæk Madsen, Redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kirkelige initiativer viser evnen til at omsætte ord til handling

Der er ikke mange børnefamilier, som inviterer en drabsmand indenfor til middag i dagens Danmark. Men det er ikke desto mindre, hvad Thomas Bjerg Mikkelsen har gjort. Lederen af Menighedsfakultetet fortalte i fredags i Kristeligt Dagblad om sit venskab med den livstidsindsatte Lars Irgens Petersen og om den invitation, han har givet denne til at komme og spise, når han kommer ud en dag.

Tiltaget fra den tidligere generalsekretær for Indre Mission viser, at kirken kan noget, som ikke mange andre kan. Både folkekirken og andre kirker er et reservoir af kræfter, der ønsker at handle, ikke bare at tale og mene noget. Det bliver man også forvisset om, når man iagttager Kristeligt Dagblads Initiativkonkurrence, der kan følges på avisens sider i disse uger.

Man kan se en vilje til at yde en indsats, som er sjælden i et travlt og karriereorienteret samfund. I Haderslev tilbyder et kirkeligt netværk muligheder for udenlandske kvinder, der gerne vil møde gammeldanskere. I Aalborg går man ud i byen og hjælper sine medborgere under mottoet ”Elsk Aalborg”, som er et projekt igangsat af Aalborg Valgmenighed. På Sjælland har Græsted Frikirke stor succes med at drive værestedet Kig Ind, hvor hundredvis af socialt udsatte har været forbi.

Og det er ikke bare på det diakonale område, der sker noget. Der findes gode tiltag på mange andre fronter. Danmarks kirker blomstrer i disse år også, når det gælder nye måder at bedrive forkyndelse og kristendomspædagogik på. Blev man konfirmeret for en generation siden, må man konstatere, at evnen til at kommunikere med børn har udviklet sig eksplosivt siden da inden for kirkelige miljøer.

Modstanden mod brugen af nye former findes, men langt de fleste har accepteret, at man må bruge de nye medier og former, som tiden stiller til rådighed, for at sprede det gode budskab.

Nogle af de mange initiativer, der tages af danske kirker, bliver landsdækkende succeser som folkekirkens sorggrupper eller familiestøtte-tiltag. Andre får et kort liv og er væk efter 10 år.

Det behøver ikke betyde, at de var overfladiske modefænomener. Den globale kirkes historie viser, at kristne længe har benyttet forkyndelsesformer, der har virket i en tid for derefter at blive afløst af en anden form. Kristendom er gennem århundreder overleveret via vandreprædikanter, tykke folianter pakket ind i pergamentbind, lysbilledforedrag under åben himmel og nu via lydfiler på grønlandsk, som et tilmeldt tiltag i initiativkonkurrencen viser.

Kristendommen som ramme for det danske samfund er ikke længere nogen selvfølge, ikke mindst fordi danskerne i stigende grad påvirkes af sekularisering og af det religiøse supermarked. Kirkernes handlekraft er en god forudsætning for at gå ind i en fremtid, hvor de må kæmpe for deres tilstedeværelse i danskernes bevidsthed.