Har det jødisk-kristne menneskesyn sejret totalt? Det er fristende at konkludere, at det er tilfældet nu, hvor samfundsøkonomien er ved at blive sat over styr for at redde så mange menneskeliv som muligt fra coronasmitten. Det er et jødisk-kristent grundsyn, at menneskelivet er helligt, uanset om det er ungt og stærkt eller gammelt og svagt.
Man kan tolke den voldsomme indsats, der nu gøres for at bremse coronaepidemien, i det lys. Regeringen siger, at vi skal gøre, hvad vi kan for at redde så mange menneskeliv som muligt, men i denne uge er flere sundhedsøkonomer og erhvervsfolk begyndt at rejse det vanskelige spørgsmål: Hvad må et menneskeliv koste at redde? Debatten er nu i fuld gang om, hvorvidt man redder flest menneskeliv ved at lukke ned for samfundet, sådan som det sker nu, eller om man på længere sigt vil redde flere, hvis kuren ikke er så hård som den nuværende.
At samfundet er sat på vågeblus, får store konsekvenser. Lukkede virksomheder og arbejdsløshed fører til flere mennesker med færre penge, som igen giver flere sociale problemer, mere sygdom og kortere levetid. De penge, der bruges nu på kampen mod coronasmitten, kan ikke bruges igen senere. Det vil sige, at de tages fra andre indsatser, også i sundhedsvæsenet.
Kampen mod coronasmitten nu sker i et vist omfang på bekostning af behandlingen af fremtidens syge. Sådan udlægger sundhedsøkonomer situationen. Der vil fremover skulle prioriteres hårdere i sygeplejen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har også sagt det: Kuren mod coronakrisen vil forandre det danske velfærdssystem. Det kommer ud på den anden side af krisen fattigere end i dag.
Det er det etiske dilemma. Skal man redde menneskeliv nu på bekostning af menneskeliv senere?
Det politiske dilemma væver sig ind i det etiske. Det er i de seneste uger ofte blevet fremhævet, at de kendte influenzaer, som rammer hver eneste vinter, ofte slår flere tusinde mennesker ihjel, uden at det finder vej til mediernes overskifter. Så hvorfor reagere så hårdt over for en epidemi med marginalt højere dødsrate? Alene fordi den lægger hospitalerne ned, sådan som det er set i Kina, Italien og Spanien. Den skaber frygt i befolkningen, som politikerne må tage alvorligt, hvilket USA’s præsident, Donald Trump, har erkendt for sent.
Tilliden til landets ledelse og sammenhængskraften i samfundet ville fordufte, hvis hospitalsvæsenet brød helt sammen for en periode. Den danske befolkning vil ikke kunne tåle at se et stort antal mennesker dø under umenneskelige forhold.
Regeringen opererer i ukendt tærren. Det er godt, at den har vist handlekraft og kan indgyde befolkningen tillid og tro på, at den er et skridt foran begivenhederne. Det er en forudsætning for at undgå, at panikken griber befolkningen.
Men regeringen bør inddrage hele Folketinget og befolkningen i de langsigtede konsekvenser og fremlægge prognoser for følgerne af de enorme udgifter, som staten nu påtager sig til økonomiske hjælpepakker, som skal hjælpe samfundet igennem denne delvise nedlukning.
Frygten er, at det vil vise sig, at den voldsomme kur mod coronasmitten var overdrevet, og at den pris, der nu bliver betalt for at redde menneskers liv, er så stor, at det vil forhindre det danske sundhedsvæsen i at redde andre menneskeliv i fremtiden.