Hvad mener kirkeministeren?

Landets kirker har krav på klarhed på det kirkepolitiske felt

Inden længe har den nye regering været ved roret i 100 dage. Dermed har Joy Mogensen (S) også været kirke- og kulturminister i en periode, hvor der normalt gøres status, som det sker i Kristeligt Dagblad lørdag.

Joy Mogensen fortjener som kirkeminister anerkendelse for, at hun har valgt at forstå sig selv som folkekirkens pedel. Det er også al ære værd, at hun redeligt siger, at kirkepolitik er et nyt område, som hun skal bruge tid til at sætte sig ind i. Samtidig er der dog et stigende ønske i kirken om at få udmeldinger fra Kirkeministeriet, der kan give et fingerpeg om, i hvilken retning regeringen vil gå. Efter tre måneder ved magten er det et rimeligt krav at få at vide, hvad grundstenene er i den kirkepolitik, som ventes at ville folde sig ud over de næste tre-fire år.

Der er fra Kirkeministeriet sendt nogle overvejende tekniske lovforslag i høring under den nye regering. Der er pligtskyldigt fulgt op på en tidligere regerings love om trossamfund uden for folkekirken. Men der er ikke kommet mange principielle standpunkter med undtagelse af stor sympati for den grønne del af kirkens arbejde, som Joy Mogensen har udtrykt.

Det ville være velgørende at få at vide, hvad regeringens grundlæggende kirkepolitiske kurs er. Og det ville være velkomment med bidrag til den offentlige samtale, også uden for det snævert kirkeministerielle ansvarsområde. Støtter regeringen De Radikales politik om at få konfirmationsforberedelsen ud af skoletiden? Hvad mener kirkeministeren om den præstemangel, som folkekirken tidligere har bedt staten om hjælp til at afhjælpe? Har hun en holdning til den globale kirkes helt store tragedie i disse år, nemlig kristenforfølgelserne? Der foregår meget i krydsfeltet mellem politik og kirke, og demokrati er som bekendt ikke bare flertal og beslutninger, men også samtale i offentligheden.

Der har været brug for en pedel i Kirkeministeriet oven på venstrefløjens seneste regeringsperiode, hvor Manu Sareen (daværende minister for De Radikale) var et chok for dele af folkekirken med sin vilde stil. Spørgsmålet er dog også, om man ikke kan blive for meget pedel? Pedeller går nogle steder langs væggene og holder deres meninger for sig selv. Det er problematisk for en minis-ter at gøre. Kirkelige organisationer som Landsforeningen af Menighedsråd bør for eksempel have et klart og offentligt svar på, hvor regeringen står, når det gælder forslaget om, at menighedsråd skal overtage arbejdsgiveransvaret lokalt i kirken.

Efter næsten 100 dage på posten som kultur- og kirkeminister går Joy Mogensen snart på barsel. Det er endnu ikke meddelt, hvem der skal være vikar, eller hvad den vikarierende ministers kirkepolitik indebærer. Det er en reel mulighed, at det bliver en politiker, som igen skal bruge et par måneder på at sætte sig ind i stoffet. Tavshed og passivitet kan være en effektiv vej til at få magten. Men den er ikke optimal, når man har den.