Prøv avisen
Leder

Hvem er anti-demokratisk?

Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel

Politisk retorik mod islamisme kan ramme hvem som helst

Systemfjende. Dissident. Kontrarevolutionær. Den politiske historie er fuld af juridiske termer, som diktaturer bruger om kritikere. Fælles for dem er, at de er så uforpligtende, at de kan bruges til at dømme alle dem, man ikke kan lide.

Det er svært ikke at tænke på den slags ord, når man læser, at regeringen vil hindre folk, der har udtalt sig ”antidemokratisk”, i at rejse ind i landet. Det fremgår af et dokument fra Kirkeministeriet, der lægger op til at ”dæmme op for ekstremistiske religiøse forkyndere”.

Men hvem er egentlig antidemokrater?

I Danmark betragtes det som antidemokratisk at straffe folk for at skifte religion. Men i mange muslimske kulturer støtter et flertal den slags antidemokratisk adfærd. I Egyp-ten er det 88 procent og i Pakistan 62 procent af muslimerne, der går ind for dødsstraf til frafaldne. Det siger analyse-instituttet Pew.

Umiddelbart må man læse det politiske forslag sådan, at otte ud af ti egyptere ikke vil kunne rejse ind i Danmark, hvis man i øvrigt kan dokumentere, hvad de mener.

Antidemokratiske kan man muligvis også kalde de mange kristne, der bakker op om den hårde straf til punkbandet Pussy Riot, som blev idømt fængsel for at vanhellige et kirkerum i Moskva. Tilsvarende bliver det spændende at se, om ortodokse præster, som støtter det russiske forbud mod at agitere for homoseksualitet, kommer ind.

Man har en fornemmelse af, at loven skal ramme radikale imamer. Men de embedsmænd og dommere, der en dag skal vurdere, om en eventuel lov overholdes, skal ikke følge nogen mavefornemmelse. De skal følge lovens beskrivelse. Og den bør være langt mere præcis, end forslaget lægger op til.

Indgreb mod antidemokratisk tale kan føre i alle mulige retninger. Det virker vilkårligt, hvem der kan blive ramt, og hvad de kan blive ramt for at sige.

Et er dog klart. Indrejseforbuddet skal gælde religiøse mennesker: ”Sanktionslisten afgrænses til at omfatte religiøse forkyndere og lignende,” skriver Kirkeministeriets hjemmeside.

En højreekstremist kan ikke stoppes. Men er man religiøs, er man farlig. Det er helt i tidens ånd at definere religiøse mennesker som truende. Også selvom intet tyder på, at der er en generel religiøs trussel, men et omfattende problem med islamistisk tilskyndelse til vold.

Den løse snak om antidemokrater placerer sig i forlængelse af en politisk tradition for at ramme de forkerte grupper, som da man sidst ville begrænse udenlandske islamisters adgang til Danmark og hovedsageligt ramte ufarlige kristne.

Det samme kan ske denne gang. Vi bør ikke lovgive ideologisk mod udemokratisk tale, men mod trusler og voldsopfordringer.