I Facebookgruppen ”Frit Danmark” kan man læse et forsvar for de drenge, der angreb en afghansk indvandrer med en brandbombe i Ry fornylig:
”Når unge danske mennesker ser det som en sidste udvej at gå til fysisk modstand mod politikernes muhammedanske gæster, så burde det for længst have rejst det røde flag hos de ansvarlige landspolitikere.”
Den slags ytringer er temmelig udbredte på sociale medier. Færdes man på Facebook, er man vant til at støde på dem. Og de mange vrede ord dokumenteres nu i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om såkaldt ”hadefuld tale” på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider.
At den perfide tone findes og er et problem, er ikke noget nyt. Det er snarere overraskende, at det har taget os så lang tid at forstå det som demokratisk grundproblem.
I tusinder af år har religion kunnet få både det bedste og det værste frem i mennesker. Og ifølge den nye rapport er netop trosspørgsmål noget af det, der er hårde konflikter om. Her minder den digitale om den fysiske verden.
Et nøglebegreb i rapporten er ”hadefuld tale”, der er oversat direkte fra det engelske ”hatefull speech”. Udtrykket er vokset ud af en ideologi, der gennem sproget vil forandre verden moralsk. I rapporten er det hadefuld tale, når man skriver ”Han er bare en nazi med mange dumme idéer.”
Eksemplet viser, hvor svært det er at kategorisere had. Man kan høre både skoleelever, lærere, journalister og professorer sammenligne andre med nazister. Siden Donald Trump er blevet præsident, er han dagligt blevet sammenlignet med Hitler og Stalin. Det sker også i verdens mest seriøse medier af de bedste hoveder i verden. Er de alle hadefulde?
Det er mildest talt uheldigt, at så vakkel-vorent et begreb skal bruges til at bekæmpe et problem, som vitterligt er stort: At mange mennesker opfører sig urimeligt aggressivt og truende over for hinanden på de sociale medier. I videre forstand er det afsporende for den fornuftige samtale om, hvad moral er at bruge ”hadefuld tale” som udgangspunkt.
Påfaldende er det, at mennesker, der taler om hadefuld tale, altid taler om de andres had. Det er lettere at arbejde med de andres had end med sit eget. Heroverfor minder kristendommen både menneskerettighedsforskere og alle os andre om, at enhver er bærer af ondskabsfuldt potentiale.
Men grundlæggende er der enorme udfordringer ved det digitale demokrati. Vi er formentlig i begyndelsen af en lang proces, der udvikler strengere regulering af det vilde vesten på nettet, som mange eksperter i årevis har rost som et gennembrud for almindelige menneskers ret til at komme til orde. Regulering er der brug for. Der kan arbejdes på mediernes ansvar, herunder de rigeste medier i verden som Facebook. Men vigtigt er det også, at vi lærer at regulere overdreven aggressivitet nedefra. Hos hinanden. Og i sidste ende hos os selv.