Prøv avisen
Leder

Hvor er planen mod Iran?

Af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

USA’s drab på iransk general er farlig uden en langsigtet strategi

I fredags dræbte amerikanske styrker i Irak den iranske generalmajor Qassem Soleimani ved et luftangreb. Han var den næst-øverste person i det iranske magthierarki, kun overgået af landets åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium blev Soleimani dræbt for at forhindre planer om fremtidige angreb på amerikanske diplomater i Irak, og det var direkte beordret af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Den iranske generalmajor har i årtier været hovedmanden bag Irans militære ekspansion, men indtil for nylig temmelig upåagtet i den vestlige verden. En tidligere tv-dokumentar fra BBC, ”Skyggegeneralen”, som også kan ses på DR’s hjemmeside, afslører ubarmhjertigt, hvordan Vesten er blevet fanget på hælene i krydsilden mellem shia- og sunnimuslimer i Mellemøsten, og ikke mindst hvordan Iran og Soleimani profiterede af Vestens krig mod Irak.

Iran har konsekvent styrket sin magt i regionen, mens Vesten har vaklet med sine fejlslagne krige. Positivt udlagt har USA og Trump med angrebet på en shiamuslimsk terrorist nu vist, at ikke kun de sunnimuslimske terrorister i Islamisk Stat udgør et problem for Vesten. I bedste fald kunne man håbe, at Iran af frygt for den amerikanske, militære overmagt og gengældelse trods alt vil lægge låg på sin ekspansion, der har staten Israels udslettelse som endemål.

Der er bare et alvorligt ”men” ved den udlægning. Nemlig at USA på ingen måde har signaleret at have en mere langsigtet strategisk idé med drabet, hvorfor det næppe har den store afskrækkende effekt på Iran. Donald Trumps udenrigspolitiske linje har i alt væsentligt handlet om at trække USA ud af Mellemøsten og isolere sig. For blot to år siden fik man en ny national forsvarsstrategi, hvor USA skulle koncentrere sig om at udfordre Kina og Rusland, mens tropper skulle hjem fra Mellemøsten.

Det seneste halve år har USA så alligevel overført nye tropper, men stadig på et så lavt niveau, at en militær konfrontation på landjorden med Iran indtil videre er helt utænkelig. Donald Trump har i et tweet truet med at bombe 52 konkrete mål i Iran, blandt andet historiske monumenter, og muligvis tage uproportionale midler i brug. Problemet med den slags trusler er, at man er nødt til at virkeliggøre dem, hvis ens modstander frem-turer. Det er hele krigseskaleringens ubøn-hørlige logik.

Verden er på vej ud i en farlig konflikt, især hvis de vestlige styrker nu tvinges ud af Irak, eller selv vælger at forlade landet. Det vil skabe et Stor-Iran med shiadominans i Iran, Irak, Syrien og Libanon. Atomaftalen med Iran ligger i ruiner, og det vil være ubærligt, hvis Iran igen kan sætte fuld fart på sine uran-centrifuger.

Der er ingen lette løsninger, men som minimum må de vestlige lande i regi af Nato snarest finde en fælles strategi. Den burde have været på plads, allerede inden Pentagon affyrede sine droner i fredags.