Prøv avisen

Hvorfor er lykken så paradoksal?

Menneskets jagt på lykke fører os ofte tættere på ulykken. Ofte prioriterer vi det korte sus, mens vi fravælger den langsigtede lykke. Foto: colourbox.com

Det moderne menneskes jagt på lykke ender i ulykke

Danskerne er jordens lykkeligste folk. År efter år kommer den ene undersøgelse efter den anden frem til det resultat. Hvilket må betyde, at Jorden er en endog meget ulykkelig plet i universet. Når undersøgelserne konkluderer sådan, skyldes det selvfølgelig, at det kniber med at definere, hvad lykke egentlig er. Det fremgår også af den artikelserie om begrebet, som Kristeligt Dagblad har bragt denne sommer. Slår man efter i internettets brugerleksikon Wikipedia står der om lykke: Lykke er en følelse, som sætter en i en til­stand af velvære. Lykke er individuel. Unægtelig en snæver, selvcentreret og indadvendt forklaring. Et kig i statistikkerne over skilsmisser, alkohol-, medicin- og stofmisbrug samt psykisk sygdom fortæller imidlertid ikke historien om evigt velvære hos verdens lykkeligste folk. De viser tværtimod, at de sociale relationer er under pres, og lykke handler i høj grad om relationer.

LÆS OGSÅ: Lykken er blevet et belastende krav til unge

Ensomhed har alle dage været en af menneskets største udfordringer, men det moderne samfund har forstærket ensomheden. Tilsyneladende er det blevet et uudtalt krav blandt især unge, at de skal være lykkelige, klare sig godt og have styr på livet i alle faser. Det krav kan ingen honorere, så der er ikke noget at sige til, at mange bliver ramt af stress og depression. Det er et af lykkens paradokser, at des stærkere man søger den, des tættere kommer man på ulykken. Et malende eksempel er det udbredte narkotikamisbrug. I jagten på en hurtig rus gør man sig afhængig af stofferne, og mere kriminalitet og vold er de sikre følgesvende. Eller tag spillemanien. Alle ved i teorien, at lykken ikke er gods eller guld, og alligevel spiller danskerne for over 25 milliarder kroner årligt. Med hensyn til gods fortsætter vi med at storforbruge, selvom vi også godt ved, at verdens ressourcer slipper op, og at klimaet går i stykker. I vores jagt på lykken ender vi i ulykken. Vi prioriterer det korte sus, man kan føle ved at købe et nyt fjernsyn, en skindtaske eller en rød bøf frem for den langsigtede lykke, det kunne være, at der også var ressourcer og et tåleligt miljø for børn og børnebørn.

Grundlæggende handler det om, at Wikipedias definition af lykke er om ikke forkert, så i hvert fald skæv. Som biskop Lisbeth Dons Christensen så præcist sagde i gårsdagens avis, har vi de lykkeligste stunder, når vi ikke tænker på os selv eller på at sikre os selv. Lykke drejer sig ikke om livsnydelse, men kristeligt udtrykt om at tjene Gud og mennesker. Det er en selvstændig pointe, at Det Nye Testamente er langt mere optaget af menneskets relationer end af dets lykkefølelse. Lykken er ikke primært individuel, men trives i fællesskaber. De har det bare svært i en individualistisk tid som vores.

hhh