TO RYSTENDE og samtidig dybt tragiske forbrydelser har i de seneste dage sat deres alvorlige aftryk på debatten om asylsøgere og dermed hele fremmed- og flygtningeproblematikken. I den lille landsby Ulsted i Nordjylland begik en ung asylsøger fra det lokale asylcenter voldtægt mod en 75-årig kvinde. Han blev anholdt på gerningsstedet og afventer nu i varetægtsarrest en dom for voldtægt. Og i den anden ende af landet, i Holeby på Sydlolland, kastede fem sociale tabere en molotovcocktail mod det lokale asylcenter. To er i varetægtsfængsel sigtet for forsøg på mordbrand, mens de tre øvrige er sat fri, men stadig er sigtede for medvirken. I begge lokalsamfund er man forståeligt nok dybt berørte af de alvorlige begivenheder. Voldtægt og mordbrand er ikke kun alvorlige forbrydelser, men krænker vore moralske og menneskelige følelser langt mere end de fleste andre brud på straffelovgivningen. Onsdag aften samlede et borgermøde i Ulstrup mere end en tredjedel af landsbyens beboere - og flere end det lille forsamlingshus kunne rumme. Mediernes referater lader ingen i tvivl om, at stemningen var ophidset, og følelserne var på grænsen af eller direkte hadefuld over for desværre ikke kun voldtægtsforbryderen, men samtlige asylsøgere på det pågældende center. I Holeby græmmer man sig til gengæld over de lokale sociale tabere, der i fuldskab begik deres alvorlige mordbrandforsøg. Beboerne i Ulstrup vil af med asylcenteret - eller i hvert fald kun have familier med børn, ikke de unge, enlige asylsøgere, der i dag er indkvarteret i deres nabolag. De forlod borgermødet mere frustrerede, end de kom, da det stod klart, at deres krav ikke umiddelbart imødekommes. Måske ikke mærkeligt, når Sydfalster alene ved at påberåbe sig planloven og forbudet mod vinterbeboelse i sommerhusområder kan få fjernet et midlertidigt asylcenter i Dansk Folkeferies ferieby ved Marienlyst. De to eksempler er desværre kun et alt for godt udtryk for den ulykkelige konflikt, de begge udspringer af. Vi er ved at bygge en situation op, hvor der kun er tabere. Had og fordomme er de alvorlige symptomer på en konflikt, som både en velmenende humanisme og en ondsindet politisk slåen plat på »de fremmede« som samfundets prygelknaber i øjeblikket bidrager til. De første med en så udstrakt menneskeretsgaranti for det mindretal af asylsøgere, der krænker enhver menneskeret, at det skader Danmarks ellers rigtige asylpolitik. De sidste med en falsk nationalisme, der lægger enhver fremmed eller asylansøger for had. jr-o