Prøv avisen
Leder

Det er samfundsopløsende at lade børn vælge deres eget køn

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

En udvidelse af lovgivningen om juridisk kønsskifte vil give endnu mere medvind til den ulykkelige udvikling, der indebærer, at intet længere opfattes som normalt

Hvordan er den politiske debat dog kommet dertil, hvor et flertal i Folketinget nu seriøst overvejer at lade børn ned til seks år bestemme deres eget køn?

Svaret er ikke enkelt, men kan føres tilbage til en samfundsudvikling, hvor identitetspolitiken fylder mere og mere. Den politiske strømning er en udløber af borgerrettighedsbevægelsen i 1960’ernes USA. Den begyndte som en kamp mod diskrimination af seksuelle og etniske mindretal og har siden bredt sig til hele den vestlige verden. Identitetspolitik rummede i udgangspunktet meget godt, fordi den fokuserede på nogle af samfundets udsatte og undertrykte grupper. Alle etniske, religiøse og seksuelle mindretal skulle have samme rettigheder som de hvide, kristne og heteroseksuelle. Det har skabt mere lighed og mindre diskrimination.

Men identitetspolitikken er blevet drevet så vidt, at den er kørt af sporet. Den har ført til en omsiggribende krænkelseskultur, hvor transseksuelle for eksempel føler sig krænket, hvis der i offentlige bygninger kun er toiletter til mænd og kvinder. Og den har ført til en dyrkelse af krænkelse hos etniske mindretal, så CBS-uddannelsen i København for eksempel har beklaget, at der til et arrangement blev sunget fra Højskolesangbogen: ”Den danske sang er en ung blond pige.”

I 2014 vedtog et flertal i Folketinget den problematiske lov, der gør det muligt for alle danskere, der er fyldt 18 år, at foretage et juridisk kønsskifte. Det betyder, at man kan få tildelt et nyt personnummer, ”hvis man oplever sig som tilhørende det andet køn”. Personnummeret definerer med sine sidste fire cifre, om man er mand eller kvinde. Mænd har ulige numre. Kvinder har lige numre. Indtil nu har knap 900 mennesker benyttet sig af muligheden for juridisk kønsskifte. Derfor har vi herhjemme kunnet læse i medierne om en gravid mand, om mænd, der menstruerer, og om kvinder, der har en penis.

Der skal selvsagt værnes om seksuelle minoriteter i Danmark, men det er samfundsopløsende, at den traditionelle kønsopdeling er blevet erstattet af den enkeltes ret til selv at vælge.

Det er den ret, der gælder for alle over 18 år, som et politisk flertal nu vil udstrække til at gælde for børn helt ned til måske seksårsalderen, som det er tilfældet i Norge.

Den beslutning er absurd. Mindreårige er i en livsfase, hvor seksuel forvirring er en del af deres udvikling. De er derfor ikke er i stand til at træffe et så dramatisk valg, som det er at skifte køn.

En udvidelse af lovgivningen om juridisk kønsskifte vil give endnu mere medvind til den ulykkelige udvikling, der indebærer, at intet længere opfattes som normalt. Køn er blevet en social konstruktion, som man selv vælger. Udviklingen har indlysende politiske og etiske konsekvenser. En række pligter og rettigheder i samfundet er knyttet til opdelingen i mænd og kvinder. Og vil stadigt flere almindelige borgere ikke føle sig hjemløse i et samfund, der dyrker særrettigheder til minoriteter?

Den kloge feministiske amerikanske forsker Joan Williams blev efter valget af præsident Trump i 2016 interviewet i flere danske medier og fastslog lettere karikeret, at det var venstrefløjens og elitens besættelse af kønsneutrale toiletter, der bragte Trump til magten. Han er ikke valgt af racister og lavt uddannede amerikanere, men af en middelklasse, der føler sig nedgjort af en venstrefløj, der har været alt for fokuseret på at diskutere rettigheder til homoseksuelle og transkønnede, frem for landets virkelige problemer.

Måske skulle også danske politikere lytte til hende.

Der skal selvsagt værnes om seksuelle minoriteter i Danmark, men det er samfundsopløsende, at den traditionelle kønsopdeling er blevet erstattet af den enkeltes ret til selv at vælge

Erik Bjerager, ansv. chefredaktør