Jo, Ruslands annektering af Krim er bekymrende for andre østeuropæiske lande end Ukraine. Jo, Vesten bør reagere skarpt over for præsident Vladimir Putin. Og jo, Danmark og de øvrige Nato-lande bør overveje, om vi har været lidt for hurtige til at afskaffe det såkaldte territorialforsvar. Fortællingen siden Murens fald har været, at truslen mod de vestlige demokratier kommer fra terrorister og udemokratiske bevægelser i udviklingslandene. Den kommunistiske trussel fra Sovjetunionen forsvandt nærmest på en nat i 1991, og forsvaret er gradvis blevet omstillet til aktioner i internationale brændpunkter som Afghanistan og Irak.
Den kolde krig har været død, men med de seneste ugers begivenheder i Ukraine spørges der vidt og bredt, om den nu er stået op af graven. Det mener tidligere udenrigsminister og konservativ partiformand Lene Espersen tilsyneladende, og hun foreslår, at Danmark udstyrer tre fregatter med et såkaldt missilforsvar, der kan skyde fjendtlige raketter ned. Meningen er at signalere, ikke mindst til de baltiske lande, at Danmark og Nato står parat, hvis Rusland skulle finde på at annektere flere landområder med store russiske mindretal.
LÆS OGSÅ: USA er sat til vægs af Rusland i Krim-krisen
Sagt ligeud trænger forslaget om en dansk lynoprustning og genforhandling af det blot et år gamle forsvarsforlig til en tur i køleskabet. Det kan godt være, vi er på vej ind i en ny, kold krig, men ingen ved endnu, om det er tilfældet. Det kan også være, at Rusland har tanker om at udvide sit territorium yderligere, selvom Putin klart afviste det i sin store tale tirsdag. Endelig kan man sagtens argumentere for, at Danmark er gået for langt med nedrustningen af sit territoriale forsvar. Et forsvar er trods alt en forsikring, og som med alle andre forsikringer håber man, at den aldrig kommer i brug. Men man afbestiller den ikke, selvom risikoen for ulykker i en periode synes at blive mindre eller helt at forsvinde.
Pointen er imidlertid, at der ikke er nogen akut trussel, som kræver oprustning her og nu. Selv hvis Rusland om få uger mod al forventning og rationalitet skulle rykke ind i et af de baltiske lande, det vil sige ind i et Nato-land og dermed udløse en storkrig, ville det næppe gøre fra eller til, om de tre danske korvetter er blevet opgraderet eller ej. Nøglespilleren over for Rusland er Nato, og hvis der er behov for en militær oprustning i Vesteuropa, må det drøftes mellem Nato-landene. Foreløbig er et militært svar dog ikke den mest oplagte reaktion over for Rusland. Både EU og USA overvejer de næste skridt, og de går i retning af økonomiske sanktioner og udelukkelse af Rusland af G8-samarbejdet. Det giver mere mening, end at Danmark skulle begynde at opruste her og nu.