Ingen identitet uden rødder

Fertilitetsklinik bør hjælpe ung mand i søgen efter rødder

Morten Rasmussen, nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel

Ordet ”identitet” stammer fra latin og betyder ”det samme”. Og mere præcist kan man næsten ikke beskrive det ønske, som den 19-årige Marcus Vestergaard Pedersen den seneste uge har givet udtryk for i danske og norske medier.

For to årtier siden kludrede en dansk fertilitetsklink nemlig så gevaldigt i det, at en dansk kvinde ved en fejl blev gravid med et befrugtet æg fra en iranskfødt kvinde bosat i Norge. Siden har Marcus Vestergaard Pedersen kæmpet med omverdenens undren og deciderede mobning, men også med sin egen følelse af fremmedgjorthed i hjemmet i Randers, hvor han er vokset op i en familie, hvor ingen deler hans fysiske træk med det sorte hår og den mørke hud.

I seks år har han nu selv kendt sandheden om fertilitetsklinikkens fejl, og for nylig valgte han så - først i norske og siden i danske medier - at efterlyse sin biologiske mor. Ikke for at få en ny mor, men for at få sat kød og blod på sin egen identitet. At møde en, der repræsenterer ”det samme”. Eller som Marcus Vestergaard Pedersen så rammende selv sagde det til Kristeligt Dagblad i går: ”Jeg har brug for at finde nogen, jeg kan spejle mig i.”

Vi lever ellers i en tid, hvor identitet i stigende grad betragtes som noget udskifteligt og helt individuelt. Det er i Danmark eksempelvis muligt at få foretaget juridisk kønsskifte, så man med stort fuldskæg og mandlige kønsorganer af myndighederne kan blive registreret som kvinde, hvis det er ens eget ønske.

For nogle uger siden var USA også præget af en voldsom debat om identitet. Her drejede det sig om en hvid kvinde, der følte sig som sort. Med heftigt solariebrug og en ny frisure havde hun skabt en illusion af at være sort og samtidig formået at blive valgt som lokalformand for en rettighedsorganisation for sorte.

Den post måtte hun dog fratræde, da kritikken af hendes forvandlingsnummer gjorde det klart, at ikke alle delte det meget fleksible syn på sort identitet. Ikke mindst mange sorte følte deres historie og identitet taget som gidsel.

Marcus Vestergaard Pedersens jagt på en biologisk identitet er netop udtryk for, at identitet stikker dybere end den enkeltes egne følelser på et givent tidspunkt. Vi har alle rødder, og forudsætningen for at være sig selv styrkes med en stigende bevidsthed om de slægtsled og historier, der ligger forud for en selv. Man kan derfor kun håbe og opfordre til, at myndighederne vil hjælpe Marcus Vester-gaard Pedersen i hans søgen efter en fuld identitet. Et skridt på vejen kunne være at ændre loven, så fertilitetsklinikker i disse heldigvis uhyre sjældne, men for en familie og et menneske så skelsættende sager kan forpligtes til via myndighederne at fremlægge alle oplysninger. For det kan godt være, at klinikkerne rent teknisk bare fører en sædcelle og et æg sammen. Men dermed skabes også et menneske og et behov for en identitet. mr