Iran og USA i farlig optrapning

Høge i begge lejre varmer op til krig på bekostning af atomaftale

Godt og vel et halvt år inden Donald Trump rykkede ind i Det Hvide Hus i januar 2017, gik Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, i en bombastisk tale i rette med præsidentkandidaten Trump og dennes trusler om at rive den internationale atomaftale med Iran i stykker. Budskabet fra Khamenei var, at Iran ikke ville bryde aftalen, så længe modparten også overholdt den, men ”hvis de river den i stykker, så vil vi sætte ild til den!”.

Det er hidtil heldigvis ikke sket. Dels fordi iranerne selv har haft en interesse i et holde atomaftalen i live, dels fordi EU med Frankrig, Tyskland og Storbritannien i spidsen har prøvet at holde samarbejdet med præstestyret kørende, efter at præsident Trump for et år siden på uforsvarlig vis trak USA ud af aftalen. Hans forgænger Barack Obamas vigtigste bedrift var ”den værste aftale nogensinde”, mente Trump og indførte nye, skrappe amerikanske sanktioner mod Iran samt straffede virksomheder, der handler med landet.

Det er dybt beklageligt, at europæernes forsøg på at holde atomaftalen i live hidtil ikke har båret frugt. For den er netop ikke det makværk, som Trump hævder, men resultatet af årelange forhandlinger, dygtigt diplomati og stor realisme – og det hidtil bedste bud på at forhindre en iransk atombevæbning og samtidig få indbundet et antivestligt, islamisk styre i internationale normer.

Når Irans præsident, Hassan Rouhani, nu prøver at afpresse europæerne ved at true med at bryde med dele af aftalen, er det et bekymrende bevis på, at den moderate præsident efter måneders økonomisk uro har tabt magtkampen til strammerfløjen i præstestyret, som ikke tøver med at puste til ilden i opgøret med ærkefjenden USA. Mens Rouhani i stigende grad er isoleret og klandres for Europas tomme løfter, viser de forpurrede angreb på eksiliranere i Danmark, Frankrig og Holland, at høgene i styret ikke skyr nogen midler. Fra amerikansk side bliver der også slået på krigstrommerne, når udenrigsminister Mike Pompeo tager på dramatisk lynvisit i Irak som reaktion på nabolandets ”eskalerende aktivitet” i form af angivelige angrebsplaner på amerikanske installationer, og når Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, kalder det en ”klar og utvetydig besked til Irans regime” at sende et hangarskib og en flådestyrke til Den Persiske Golf.

De seneste dages udvikling vækker ubehagelige mindelser om forspillet til Irak-krigen. Selvom Bolton siger, at USA ikke pønser på en krig mod Iran, men kun forbereder sig på at gengælde et muligt angreb, lyder det hult, når han i årevis har talt for at fjerne præstestyret med militær magt.

Trump har lovet at hente soldater hjem fra Mellemøsten og er næppe interesseret i at kaste USA ud i en ny krig, men han har efter Jim Mattis’ farvel som forsvarsminister ikke længere modererende rådgivere omkring sig, hvis tingene spidser til. Høgene i Washington og Teheran gør klogt i at undgå en militær eskalation, som kan sætte brand i hele Mellemøsten.