Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kristeligt Dagblad mener: Kolonihistorisk museum er en rigtig idé, som bør realiseres

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Ja tak til klog erindringskultur

”Vi havde et fort i Afrika. Det ligger dernede endnu...” Sådan indledte forfatteren Thorkild Hansen for godt halvtreds år siden sin sublime trilogi om dansk slavehistorie, hvori han nøgternt og usentimentalt opruller rædslerne og undertrykkelsen under den såkaldte trekantshandel.

Her tjente danske handelsfolk uhyre summer på sukkerfremstilling, bygget på hundredetusindvis af tilfangetagne slaver, hvoraf de stærkeste blev fragtet til De Vestindiske Øer for at arbejde under elendige forhold. Fortet ligger der endnu. Og det samme gør de palæer i og uden for København, som blev opført for de penge, Danmark tjente på slavehandelen.

I dag er der ikke mange, der læser Thorkild Hansen. Og der er heller ikke mange, der har viden om eller taler højt om Danmarks fortid som slavehandlende nation. Det er en skam i mere end én forstand. Først og fremmest fordi også den del af historien skal fortælles, sådan som den var, men naturligvis også fordi det kan få mennesker i dag til at reflektere over, hvad mennesker er i stand til, dengang og nu.

Derfor er det glædeligt, at en gruppe borgere har opfordret Kulturministeriet til at etablere et egentligt kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus. Her sad Danmarks fremmeste erhvervsfolk i 1700-tallet og talte overskuddet på Danmarks handel med kaffe, sukker og andre fornødenheder under inskriptionen ”Intet godt uden møje”. Vise ord. Men endnu visere at kunne reflektere over, hvis møje, egen velstand har bygget på.

At etablere et kulturhistorisk museum handler ikke om, at alle danskere i dag skal gå bøjet i skam over vores fælles fortid og slet ikke om at drage letkøbte paralleller mellem datidens undertrykkelse og forholdene på Sandholm-lejren. Det handler om, at vi i dag er et civiliseret og retfærdigt samfund, som derfor også burde have modet til at fortælle hele Danmarks historie. Samtidig er et velgennemtænkt museum for dansk kolonihistorie langt mere frugtbart end ørkesløse debatter om ændring af vejnavne, fjernelse af statuer og advarsler på litterære klassikere.

Derfor er det ærgerligt, at hverken regeringen eller Folketingets øvrige partier umiddelbart ser ud til at ville gøre idéen til virkelighed. Det handler givetvis om, at der ikke er stemmer i skam. Men forhåbentlig er der andre, som kan bringe initiativet videre.

Vestlige lande er ikke de eneste, som har været involveret i slavehandel, som endnu findes flere steder i verden i dag. Men vi er den eneste kultur, som har evnet at forholde os kritisk til den praksis og gøre op med den. Lad os blive ved med det – og vise det tydeligt i vores erindringskultur.

Vi skal også erkende, at undertrykkelse og racisme findes endnu – også i vores del af verden. Men den er ikke længere en integreret del af vores samfund og statsapparat – den findes blandt mennesker, som ikke har evnet at tæmme den iboende tilbøjelighed til at afvise og udstøde dem, der ikke er eller ser ud som os. Lad os hjælpe så mange som muligt med at bekæmpe den tilbøjelighed.

Vi havde et fort i Afrika. Og det ligger dernede endnu.