Tørklæde eller ej. Debatten synes endeløs og springer fra dagplejere, skolelærere og hjemmeværnsansatte til dommere og læger. I sidste uge valgte Dansk Supermarked at følge flere af de andre store butikskæder her til lands fra Ikea og Coop til BR og lade deres kvindelige muslimske medarbejdere ved kasserne bære tørklæde. Men uden i samme ombæring at tillade kalot, turban, kors eller nogle af de andre religiøse symboler, man kan tænkes at bære.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked: Det handler ikke om religion
Det er rigtigt af koncernen, at den nu i sin uniformering giver plads til et religiøst symbol, som for nogle muslimske kvinder er helt essentielt for at kunne udøve deres tro. Men Dansk Supermarkeds timing er påfaldende. En gruppe kvinder, Tørklædepigerne, havde lagt op til boykot og demonstrationer mod Netto, Føtex og Bilka, og hokus pokus tørklædeforbuddet blev ophævet, og omgivelserne blev informeret om, at det var et led i en længere planlagt strategi. Javel ja. Men ønsker man at bære kalot, kan man ikke bare tage den på hovedet, men må fortsat gå til sin nærmeste leder og spørge om lov. Hvad svaret på det spørgsmål bliver, er altså lagt op til den enkelte leder og lønmodtageren, som må tage kampen alene. Den dobbeltmoral bringer Dansk Supermarked på linje med Coop, der i Fakta og Brugsen, tillader tørklæder, men ikke har taget stilling til brug af kors, kalot eller turban. Det er ikke særligt logisk eller rummeligt.
Men supermarkederne følger blot en tendens, der ses flere steder i samfundet også i det britiske. Her tabte British Airways i januar en sag ved Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, fordi selskabet havde forbudt en kvindelig ansat at bære kors om halsen, samtidig med at man tillod kvindelige muslimske medarbejdere at bære tørklæde. Der må som mindstemål være ligestilling mellem religionerne, og ethvert tilløb til, at mindretallet tilgodeses på bekostning af majoriteten, bør afvises.
Det er svært ikke at læse Dansk Supermar-kedes tvetydige holdning til religiøse symboler ind i en sammenhæng, hvor man ikke vil fornærme muslimer. Det er imidlertid et misforstået hensyn. Alle religiøse symboler, som ikke truer andre menneskers sikkerhed, må have samme ret til at komme til syne.
Religionsfrihed bør have vide grænser, og forbuddet mod tørklæder hos det såkaldte frontpersonale, der møder kunderne, har da også været helt grotesk, når man tænker på den integrationsopgave, koncernen løfter hver eneste dag. Mange unge mennesker med anden etnisk baggrund har gennem årene fået en adgangsbillet til det danske samfund og arbejdsmarked via disse butikker. Lad denne chance gælde alle uanset religiøs overbevisning. kdh