Prøv avisen
Leder

Nazistiske aktioner kalder på ny historieformidling til unge

Af Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Trods dagens kolossale interesse for Anden Verdenskrig er det langt fra nogen selvfølge, at nye generationer har blik for de rædsler, der fulgte med nazismen

Herschel Grynszpan var den blot 17-årige polsk-jødiske flygtning, der den 7. november 1938 gik ind på den tyske ambassade i Paris og skød og dræbte den tyske diplomat Ernst vom Rath. Anledningen til attentatet var, at Grynszpans familie som 17.000 andre jøder var blevet udvist fra Tyskland til Polen og sad fast i ingenmandslandet op til grænsen i stor nød, fordi Polen ikke ville tage imod flygtningene.

Nazisterne havde igen og igen strammet den antijødiske lovgivning, og nu fik det nazistiske regime et påskud til at gå endnu længere. Den 9. november iværksatte det et hævntogt med voldsomme overgreb på Tysklands jøder. Siden kendt som Krystalnatten. Tusindvis af jødiske forretninger blev smadret, 267 synagoger blev brændt ned, og 91 jøder blev slået ihjel. Det er netop 81 år siden, og årsdagen blev i weekenden ”markeret” på en måde, som de færreste nok havde forestillet sig mulig i Danmark i dag.

80 jødiske gravsten i Randers blev skændet, og i flere andre byer har jøder oplevet forskellige typer af hærværk, som for eksempel at få overmalet deres husgavl med en davidsstjerne. Andre har fået klistermærker med jødestjerner sat på deres postkasser.

Jødehadet er dybt beskæmmende og trist. Nazismen har altid haft forholdsvis vanskeligt ved at få fodfæste i Danmark, mens det er gået nemmere i Sverige. Meget tyder på, at hærværket mod danske og svenske jøder netop er en koordineret nynazistisk provokation i de to lande. Ved den spraymalede davidsstjerne på en husgavl var der efterladt en signatur med teksten ”Nordfront.dk.”

En hjemmeside med det navn drives af ”Den Nordiske Modstandsbevægelse – Danmark”, der åbenlyst tilslutter sig nationalsocialismen og udenomsparlamentariske metoder til at kunne overtage magten. I langt hovedparten af efterkrigstiden har man herhjemme heldigvis kunnet afskrive sådan noget som tosserier uden folkelig klangbund. Nazismens rædsler har trods alt ligget så tæt på i historien, at ingen ved deres fulde fem kunne finde på at søge tilbage til Adolf Hitler, hans jødehad og perverterede raceteorier.

Desværre er udlændingepolitikken i dag blevet den løftestang, som højreradikale ekstremister forsøger at fremme deres anti-semitiske agenda med. På sin egen absurde måde kan de og islamister mødes i det fælles jødehad, skønt højreekstremisterne egentlig også gerne vil have muslimerne udvist fra Danmark. Udviklingen er bekymrende, særligt fordi den er international. Den vidner om, hvor let det er blevet at manipulere og vildlede via internettet og om et stort videns- og traditionstab.

Trods dagens kolossale interesse for Anden Verdenskrig er det langtfra nogen selvfølge, at nye generationer har blik for de rædsler, der fulgte med nazismen. At den viden bliver formidlet videre, er ingen garanti mod nye folkeforførelser og folkedrab, men glemmes fortiden, er risikoen for, at den gentager sig, i hvert fald større.