Prøv avisen
Leder

Journalistikkens nødvendighed

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Pas godt på pressen. Dens afsløringer skaber bedre samfund

Det er vigtigt for et velfungerende samfund at have en stærk kvalitetspresse. Den seneste tids store medieafsløringer af rige menneskers skatteunddragelser, af bankers og finansfolks svindel med de europæiske statskasser og bankers hvidvaskning af penge er alle opmuntrende eksempler på, hvad en dygtig presse formår.

DR og Politiken har bidraget til et netværk af internationale mediers afdækning af, hvordan internationale finansfolk og banker har malket europæiske statskasser for et svimlende milliardbeløb. Pengene er endt i rigmændenes lommer, men burde have været brugt på skoler, hospitaler og plejehjem.

I det seneste år har dygtige journalister på Berlingske arbejdet på at afdække den omfattende hvidvaskning af penge i Danske Bank.

Før det var der afsløringerne af Panama-papirerne og Paradis-papirerne, som de er blevet kaldt. Den sag begyndte hos den tyske kvalitetsavis Süddeutsche Zeitung, der valgte at arbejde sammen med et stort netværk af medier, herunder DR og Politiken i Danmark. På baggrund af lækkede dokumenter afslørede de, hvordan mange virksomheder og private, også ledende politikere i en række lande, havde gemt indtægter i skattely.

Inden for journalistikken står Watergate-afsløringen fra begyndelsen af 1970’erne, der endte med den amerikanske præsident Richard Nixons afgang, som stjerneeksemplet på, hvordan frygtløse journalister i en dygtig presse kan bruge deres indflydelse til at holde et beskidt system rent. Den seneste tids afsløringer i pressen er nye eksempler på, hvor nødvendigt det er for et samfund, at pressen kan levere dygtig journalistik.

Pressens opgave i et demokrati er ikke mindst at fremme sandhed og retfærdighed, og det er et vigtigt tidspunkt i historien, at medier i så mange lande lykkes med at afdække så groteske forbrydelser og forhold.

Respekten for journalister er mange steder dalende, ikke mindst respekt for de journalister, der demaskerer magthavere, afslører korruption og misbrug eller prøver at komme løgnen til livs. Politikere kloden rundt anført af Donald Trump lægger pressen for had og forvolder dermed stor skade.

Det groteske og forkastelige mord på den saudiarabiske systemkritiker og journalist Jamal Khashoggi kan læses ind i sammenhængen med den voksende hadefuldhed mod medier. Den giver sig også udslag i et stort antal mord på journalister. I løbet af de seneste fem år er 368 journalister blevet dræbt verden rundt, og af dem har mange arbejdet på især at afsløre korruption. Alene i EU er to journalister blevet myrdet inden for det seneste år. I Malta blev en kvindelig journalist sprængt i luften i sin bil sidste efterår, mens hun arbejdede på at afsløre korruption. En slovakisk journalist, der også arbejdede på afdækning af korrupte landsmænd, blev sammen med sin kæreste dræbt tidligere i år.

I en verden, hvor demokratiet holder vejret, mens populisme og autoritære kræfter er på fremmarch, er der brug for opbakning til den frie presse. Der er brug for, at politikere og andre meningsdannere ikke bare kritiserer medierne, hvilket kan være på sin plads, men også bakker pressen op.

Den amerikanske historiker og forfatter Timothy Snyders bog ”Vejen til ufrihed”, der handler om den politiske udvikling i Rusland, USA og Europa i disse år, udkommer i dag og anmeldes her i avisen i morgen, hvor vi også interviewer forfatteren. Snyder dedikerer måske lidt overraskende sin bog ”Til reporterne, vor tids helte”. Det er klogt, for der gives ingen frie samfund uden en fri presse med dygtige og modige journalister.