Kristeligt Dagblad mener: Julen fejres i coronaens skygge, men lyset skinner i mørket

Julens lys er nådens lys. Men lys ses bedst i mørke, så måtte dette blive en jul, hvor mennesker vil fejre højtiden med øget bevidsthed om det nådens lys, der skinner i mørket

Med Jesu fødsel skete det nye: At mennesket fik del i Guds kærlighed uden at skulle gøre sig fortjent dertil. Det forandrede mennesker og samfund. Illustration: Tweedy/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Med Jesu fødsel skete det nye: At mennesket fik del i Guds kærlighed uden at skulle gøre sig fortjent dertil. Det forandrede mennesker og samfund. Illustration: Tweedy/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Kunstnere har næsten lige siden Jesu fødsel i Betlehem for 2020 år siden forsøgt at gengive og fortolke julens mysterium.

Den nederlandske maler Geertgen tot Sint Jans var den måske første, der malede et billede af natten og mørket og derfor måtte arbejde med lys, der ikke udgik fra solen. Kunsteren levede i midten af 1400-tallet, og hans lille billede af Kristi fødsel, som gengives her og på avisens forside, hænger i dag på National Gallery i London.

Denne artikel er en del af dette tema:
Julens traditioner

Næsten alt lys i billedet udgår fra det nyfødte barn og oplyser de forbløffede og lovprisende engle og Marias ansigt. Bagerst står Josef i halvmørket. Den svævende engel øverst i billedet, der forkynder det glade budskab for hyrderne på marken, er den eneste anden lyskilde i billedet.

Det guddommelige lys er et tilbagevendende tema og et centralt motiv i kristendommen. I profetien om den kommende Messias hedder det i Esajas’ Bog i Det Gamle Testamente: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.”

Den nederlandske maler har i sit billede ønsket at vise dette nådige lys fra Gud. Ved at male Jesus som et lys, der skinner i mørket, formidler kunsteren også julebudskabet, sådan som det gengives i de allerførste linjer af Johannesevangeliet, hvor der står: ”I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Senere i Jesu liv siger han om sig selv i Johannesevangeliet: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Julens lys, livets lys, nådens lys. I den kristne beretning formidlet i ord og kunst skinner lyset med Guds barmhjertighed og kærlighed og favnende tilgivelse. Med Jesu fødsel skete det nye: At mennesket fik del i Guds kærlighed uden at skulle gøre sig fortjent dertil. Det forandrede mennesker og samfund.

For tusind år siden beskrev en af datidens store kristne tænkere, Anselm af Canterbury, hvordan de kristne dyder stod i modsætning til de værdier, der havde hersket før. ”Tålmod under modgang, vende den anden kind til, bede for sine fjender, elske dem, som hader os,” lød hans beskrivelse af, hvad der skulle være rettesnor for kristne.

For få år siden konstaterede den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som beskriver sig selv som ikke-troende, at det store problem i dag er, at ”vi har glemt Kristus” og den store kraft, der ligger i tilgivelsen. Han skriver i et essay om nåden, at den ophæver alle forskelle, fordi alle er lige i netop nåden. ”Radikaliteten i dette er så stor, tankegangen bag så forskellig fra alt andet, at det egentlig er umuligt at fatte betydningen af den. Men det er dette og intet andet, kristendommen handler om.”

Et samfund uden nåde er nådesløst. Det har dette år med en voksende trang til fordømmelse og udskamning vist. Uden tilgivelse og nåde bliver samfundet moraliserende og ufrit, fordi alle bliver bange for at fejle.

Det guddommelige lys, som det er søgt indfanget af den nederlandske maler, oplyser det mørke, som mennesker til alle tider kan blive efterladt i, og som mange i denne jul mærker til med isolation og afsondrethed og måske sygdom på grund af coronapandemien.

Lys ses bedst i mørke, så måtte dette blive en jul, hvor mennesker vil fejre højtiden med øget bevidsthed om det nådens lys, der skinner i mørket.

GLÆDELIG JUL