Prøv avisen

Juridisk abort er et klart etisk skråplan

"At frasige sig ansvaret efter nydelsen er samfundsmoralsk ikke i orden," skriver kronik- og debatredaktør i dagens leder. Arkivfoto. Scanning af barn i maven. Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark

Nej til nyt forslag, der styrker den ansvarsfri individualisme

Den bedrageridømte danske rigmand og tidligere Venstre-politiker Klaus Riskær Pedersen foreslog i december, at fædre burde have ret til en såkaldt juridisk abort, hvis en kvinde vælger at føde hans barn, selvom han ikke ønsker at blive far.

Med juridisk abort er det tanken, at mænd skal have ret til at frakende sig et faderskab, de ikke har indvilget i, og dermed slippe for at betale børnepenge. Til gengæld mister man så også helt retten til samkvem med barnet på samme måde, som en sæddonor gør det.

Et efterfølgende rundspørge lavet af Gallup har vist, at mange danskere faktisk deler den holdning med Riskær. Således mener 39 procent af de adspurgte, at mænd altid skal have mulighed for at frasige sig faderskabet juridisk, hvis kvinden vælger at få barnet mod mandens vilje, mens hele 68 procent mener, at fædre skal have ret til juridisk abort, hvis kvinden beviseligt har narret manden til at få et barn mod hans vilje.

LÆS OGSÅ: Snydt til faderskab: Skal mænd kunne få juridisk abort?

Bag den overraskende store tilslutning til idéen om juridisk abort ligger kampen om kønnenes ligestilling. For hvorfor skal kvinder overhovedet have særlige rettigheder og mulighed for at fortryde og få en abort, når mænd ikke har nogen fortrydelsesret? Manden kan have mange årsager til, at han ikke finder det forsvarligt at få barn med moderen. Bør han så ikke også have ret til at sige nej?

Til dette radikale ligestillingsspørgsmål kan man indvende, at der er anatomiske forhold indbygget i naturen, der gør, at ligestillingen mellem kønnene aldrig bliver fuldkommen. For lige meget hvordan man vender og drejer det, er det kvinden, der skal lægge krop til og bære barnet i sig i ni måneder. Det er unægtelig en anden og mere væsentlig rolle end den, manden spiller, inden barnet fødes.

Men hele denne diskussion om ligestilling handler som sædvanligt om de voksne mænds og kvinders rettigheder. Hvad juridisk abort vil betyde for barnets tarv, forbigås i tavshed af de fleste debattører. En befriende undtagelse her er Rasmus Kjelddahl, der er direktør i foreningen Børns Vilkår. Han kalder uden tøven idéen for børnefjendsk.

Etisk set har Kjeldahl ret. En indførelse af juridisk abort vil betyde, at flere børn fremover vil blive afskåret fra at kende deres biologiske ophav et problem, mange donorbørn og adoptivbørn kæmper med. Juridisk abort vil også kunne misbruges til at presse nogle kvinder til at få en abort, de ikke ønsker.

Selvfølgelig bør ingen kvinde narre en mand til at gøre sig gravid, men mænd er jo ikke umyndige børn. Hvis mænd ikke vil have børn, kunne de jo sige nej til kvinden eller bruge prævention. At frasige sig ansvaret efter nydelsen er samfundsmoralsk ikke i orden.