Kære ledere på asylcentre
Vi står med et uerkendt problem på landets asylcentre. Ifølge en ny rundspørge siger flere end hver tredje kristne konvertit, at han eller hun bliver chikaneret på asylcentret på grund af sin tro.
”Vi hører ikke noget til det,” har standard-reaktionen fra Røde Kors været hidtil. Så længe I fortsætter med at sige sådan, bliver problemet ikke løst. De svage minoriteter, der skal se deres undertrykkere i øjnene hver dag i asylcentret, vil ikke opsøge nogen form for myndighed med problemet. Det er bekymrende, at I ikke forstår det efter flere års debat om emnet.
I stedet bør I spørge jer selv: Hvorfor har konvertitterne mere tillid til præster end til asylcenterledere? Svaret er ikke nemt at have med at gøre. Det handler om flygtninge og indvandrere, der kommer fra kulturer, hvor det er almindeligt at opdele sig efter religion. Om majoriteter, der vanemæssigt nedgør minoriteter på grund af religion. Og om en frygt for myndighederne i oprindelseslandene, som betyder, at man sjældent forventer at finde løsninger ved at tale med repræsentanter for stat, region eller asylcenter.
Tilliden til præsten kan være en fordel. Religiøse aktører kan være en del af løsningen. Men det løser ikke noget at kalde asylcentrene religionsneutrale. Alle ved, at de er fyldt med religion. De er ikke neutrale. Nogle trosretninger har mere magt end andre. Måske kan der arbejdes med de magtforhold. Men anerkend, at centrene ikke er religionsneutrale.
Kære imamer
Nogle af jer har været ude på centre og holde taler om, hvad religionsfrihed er. Det er et godt initiativ, og kendere af forholdene siger, at det har haft en effekt.
Næste træk kunne være at gå sammen om at skrive et offentligt brev om emnet, som kan oversættes til arabisk, tyrkisk og mange andre sprog og gøres tilgængeligt for beboerne på asylcentrene. Hvis der udsendes en sådan tekst med 20 centrale herboende imamer som underskrivere, vil det have en effekt.
En erklæring kunne simpelt og ligefremt konstatere, at det er i orden at vælge religion selv, også selvom man er født som muslim. Som I ved, har ikke så få muslimske kulturer straf for at være frafalden muslim. Problemet har dybe teologiske rødder. Derfor er løsningen også teologisk. I ville hjælpe mennesker, som i dag chikaneres, hvis I i fællesskab utvetydigt støtter det frie valg af religion. Dette er en grundpille i demokratiske samfund, og først når man kan støtte den enkeltes frie valg af religion offentligt, kan man tale om respekt for andre troende.
Kære politikere
Hver gang der sker noget nyt på asylcentrene, er det en overraskelse, hvor få konkrete løsninger I har. Meget lidt hjælper det, at Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti siger, at chikanørerne må straffes. Det er naturligvis ikke muligt at straffe nogen, når man end ikke kan få de chikanerede til at tale til centerlederen om emnet.
I burde sætte jer ind i problemet og levere præcise idéer til, hvad der kan gøres ved det. Det har stået på i mange år. Ingen ansvarlige har formået at stoppe den trosbaserede chikane. Tro ikke, at en undersøgelse, hvor I taler med konvertitterne, løser problemet. Langt de fleste er bange for at tale om det, også med en forsker. Måske må vi acceptere, at ikke alle kan leve under samme tag. Husk på, at nogen betaler prisen for, at vi lader, som om flygtninge fra krigshærgede områder kan gå direkte ind i en religionsneutral virkelighed, hvor man kan finde ud af at leve sammen med mennesker fra andre trosgrupper.