Det skal igen være lettere at få konfirmationsforberedelsen ind i skoledagen. Siden skolereformen har denne undervisning netop ligget uden for skoletiden mange steder i landet - i klokkeklar strid med skoleloven.
Derfor har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu sat gang i en forsøgs-ordning, så de kommende konfirmander kan slippe for undervisning i de sene eftermiddagstimer og i weekenderne.
Forsøgsordningen har tilsyneladende vakt begejstring i landets kommuner, hvor 74 ud af de 98 kommuner har ansøgt ministeriet om at give skolerne mulighed for at placere undervisningen i skoletiden.
Indtil videre er det dog kun 12 kommuner, der har fået tilladelsen, oplyser Undervisnings-ministeriet. Hvorfor det er så få kommuner, der får tilladelse, er temmelig uklart, men ministeriet har ifølge Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ikke lavet en klar vejledning til kommunerne.
Hvis formuleringerne i kommunernes ansøgninger ikke indeholder de rigtige henvisninger til ”alsidig pædagogisk udvikling”, bliver de ifølge Andsbjerg Larsen afvist.
Hvis forklaringen her er sand, har ministeren imidlertid et problem i sit ministerium. Intentionen med ministerens forsøgsordning kan jo ikke være at begrænse den til så få kommuner som muligt, så mistanken om, at ministerens intention aktivt modarbejdes i ministeriet, ligger lige for.
Skolevæsenets historie i Danmark går tilbage til middelalderen, hvor kirken oprettede skoler - primært til uddannelse af præster.
Med almueskolens oprettelse i begyndelsen af 1800-tallet blev samarbejdet mellem kirken og skolen videreudviklet frem til 1975, hvor en ny skolelov så gjorde det af med forkyndelsen i kristendomsfaget. Det er reelt her, vi skal finde grunden til den aktuelle debat om konfirmandundervisningens plads eller mangel på samme i folkeskolen.
Man kan godt tolke den aktuelle strid om konfirmationsundervisningens placering som en værdikamp i dagens Danmark, men ret beset burde der ikke være en konflikt her. Og hvis der er, er den grundlovsstridig.
”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
Sådan lyder paragraf 4 i Grundloven. Der hersker ikke enighed om fortolkningen af denne paragraf, men det må da som et minimum betyde, at staten skal kunne garantere rimelige rammer for den folkekirkelige konfirmandundervisning for alle de elever, der måtte ønske det. Det bør hensynet til ”alsidig pædagogisk udvikling” ikke kunne forhindre.