Prøv avisen

Kaos og kulturkrig i USA

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kampen mod anarki i amerikanske byer kan skabe mere kaos

USA har altid været et splittet land. Men også et særligt land. Som den eneste nation er USA opstået på en idé om demokrati og den enkelte borgers ret til at søge sin egen lykke. Det er et mulighedernes land. En føderation af 50 forskellige delstater med stor selvbestemmelse. Befolkningen har altid været delt af race, religion og sociale forhold. Med mellemrum er denne smeltedigel af ikke bare kulturer og nationaliteter, men også problemer, kogt over.

I flere måneder har landet nu været hærget af voldelige demonstrationer i kølvandet på politidrabet på den sorte amerikaner George Floyd. Den tragiske begivenhed har affødt en kulturkamp om landets fortid og den sorte og farvede befolknings position. Statuer er væltet, og der er blevet protesteret imod racisme og social uretfærdighed.

I weekenden blussede demonstrationerne op igen, ikke mindst i Portland i delstaten Oregon på den amerikanske vestkyst. Den by er blevet sindbilledet på konflikten.

De voldelige demonstrationer har sået frygt og utryghed i befolkningen, som er delt i forståelsen af, hvordan den skal tolke politiets rolle, Black Lives Matter-bevægelsens mål, de enkelte delstaters selvbestemmelse og de føderale myndighedernes magt.

Lige så delte, amerikanerne selv er i synet på optøjerne og splittelsen af befolkningen, lige så delt er omverdenen i sin forståelse af begivenhederne.

USA’s præsident, Donald Trump, har imod byens eget ønske sat føderale politienheder ind for at beskytte den retsbygning, der er blevet det symbolske tegn på konflikten. Alt i USA politiseres, ikke mindst i dette valgår, som ikke er set lignende. Indsættelsen af det føderale politi, der optræder i kampuniformer, og angiveligt i en række tilfælde har optrådt uden kendingsmærker på samme måde som Ruslands præsident Putins grønne mænd i Ukraine, kritiseres af især Demokra-terne.

Er Trump ved at omforme USA til en militærstat med føderale tropper og agenter i gaderne, som tager magten fra de lokale myndigheder? Eller gør Trump i virkeligheden det, der skal til for at forhindre volden i Portland og andre byer i at eskalere til et nyt Amerika, hvor kaos og anarki hærger, sådan som han selv har beskrevet det?

Meget tyder på, at Trump ikke er den udspekulerede autokrat, der ønsker at tage al magt, sådan som hans modstandere har sagt.

Han tog for eksempel ikke styringen, da USA skulle ledes igennem coronakrisen, men overlod det til delstaterne, til stor skade for landet, at fastlægge en politik. Med sine Twitter-beskeder pustede han til ilden i sagen om de væltede statuer og i kulturkampen om forståelsen af USA’s egen fortid. Til gengæld har han været tavs om politivold og dokumenteret eller påstået racisme.

Præsidentens tavshed har bidraget til eskaleringen af konflikten, som det kom til udtryk i weekenden i Portland og i for eksempel Louisville i Kentucky. Her gik en stor gruppe sorte, tungt bevæbnede mænd i paramilitære uniformer i protest mod politiets fremfærd. Et uhyggeligt syn, der vidnede om statens begyndende kontroltab.

Indsættelsen af føderalt politi viser præsidentiel handlekraft. Men den skaber i sig selv kaos og splittelse. Det føderale politis tilstedeværelse skaber så stor vrede, at volden og anarkiet, som præsidenten har advaret om, bliver en selv-opfyldende profeti.

USA er et splittet land, og præsident Trump har ikke gjort splittelsen mindre.