I denne uge udviste Kina tre amerikanske journalister fra den respekterede avis The Wall Street Journal. Forklaringen er, at deres avis tidligere på måneden bragte en kronik af en amerikansk professor med titlen ”Kina er Asiens virkeligt syge mand”. Den handler om, at det kinesiske propagandasystem har undertrykt viden om den farlige corona-virus, men at det kinesiske finansielle marked kan vise sig at være langt farligere end de dyre- og fiskemarkeder, hvor sygdommene sars, fugleinfluenza og nu corona-virussen formentlig er opstået.
Diktaturet Kina klager over overskriften i den amerikanske avis. Den er direkte inspireret af en hundrede år gammel vending rettet mod Det Osmanniske Imperium, der blev kaldt for ”Europas syge mand”. Kina kalder overskriften for racistisk. Med netop den anklage udnytter kineserne en særlig sårbarhed i den amerikanske befolkning. Men hetzen og propagandaen mod den amerikanske avis har helt tydeligt til formål at fjerne fokus fra landets fortielse af forholdene omkring udbredelsen af corona-virussen.
Tidligere i denne uge berettede vi her i avisen om lægen Li Wenliang, der som den første advarede mod virussen, men blev tvunget til at betegne sin egen advarsel som et falskt rygte og trække sine ord tilbage. Han døde selv af sygdommen, og det har sammen med styrets håndtering af sygdommen udløst en stor vrede blandt kineserne.
Kina rettede i slutningen af januar sit propaganda-apparat mod den danske avis Morgenavisen Jyllands-Posten og afkrævede avisen en undskyldning for at bringe en satiretegning om corona-virussen.
Få dage senere opfordrede den samlede svenske presse landets regering til at tage Kinas propaganda op i EU. Svenske medier siger, at Kina og landets ambassadør også prøver at underminere pressefriheden i Sverige med trusler og løgne.
Organisationen Reportere Uden Grænser placerer Kina på sit årlige pressefrihedsindeks som et af de mindst frie lande i verden. Det er nummer 177 ud af 180. Samtidig fastslår organisationen, at Kina arbejder for at udbrede en ny medie-verdensorden. Ved massiv brug af ny teknologi, ansigtsgenkendelse og overvågning af presse og internet kontrollerer landet sin egen befolkning. Det er den kontrol og propaganda, landet i stigende grad prøver at udstrække til at gælde meningsdannelsen og opinionen rundt om i verden.
Det kommunistiske parti i Kina holder et fast greb om magten, men sår også massiv mistillid omkring sig. Det har ikke forstået, at den bedste indsats mod ikke bare den nye virus, men alle samfundsproblemer, er fuld ytrings- og pressefrihed. Det ville have sikret sandfærdig information og derfor også en hurtigere reaktion mod sygdommen.
Mistilliden er det kinesiske styre selv med til at skabe. Når både lokale og statslige myndigheder helt rutinemæssigt lyver over for befolkningen, svækkes tilliden. Kinas propaganda mod omverdenen er med til at skabe den mistillid, der også er grundstenen i blandt andet USA’s forhold til de handelsaftaler, der laves med Kina.
Demokratiets store styrke er, at det bygger på åbenhed og tillid. Diktaturet gør det modsatte og rummer sin egen undergang i sig. Ingen kan i længden leve med løgnen som fortegn. Det kinesiske diktatur kan kontrollere sin befolkning, men kontrol er ikke det samme som stabilitet. Det store spørgsmål er, om Kina kan håndtere en massiv økonomisk tilbagegang med social uro og en vred befolkning, for det vil kunne blive en følge af corona-virussen og landets håndtering deraf.