Kirkekunst

SKIFTENDE TIDER har haft lige så skiftende opfattelser af, hvordan kirker burde være udsmykket. Kalkmalerier er blevet malet over, altertavler og andre dele af inventaret er blevet skiftet ud med noget, der er faldet i en senere tids smag. Ikke mindst i efterkrigstiden har kirkekunsten i Danmark oplevet noget af et boom. I dag råder mere end hver fjerde danske kirke over større eller mindre arbejder af nutidige kunstnere. Kirkekunsten er også blevet demokratiseret. Det er ikke længere konge, ministerium eller andre myndigheder, der afgør, hvordan en kirkes udsmykning skal udformes eller forandres. Indtil 1992 skulle alle beslutninger vedrørende kirkers kunstneriske udsmykning godkendes af overordnede kirkelige myndigheder, som igen rådførte sig med Udvalget for Kirkekunst under Akademiraadet. I dag er det det lokale menighedsråd, der i samarbejde med den lokale stiftsøvrighed kan tage initiativ til og træffe beslutninger om kunsten i kirkerne. Udvalget under Akademiraadet har siden 1992 alene haft udtaleret - og det har i de senere år ført til talrige eksempler på, at lokale udsmykningsopgaver er blevet gennemført på trods af kraftige advarsler og løftede pegefingre fra udvalget. Det seneste eksempel er udsmykningen af Hem Kirke, der er omtalt i dagens avis. Sagen rejser endnu en gang debatten om, hvad der er god kirkekunst og hvem, der bedst kan bedømme det. Er det kunstudvalget under Akademiraadet med dets panel af professionelle kunsteksperter, eller er det de lokale, som i det daglige skal bruge kirken? Det er fristende at affærdige diskussionen med bemærkningen om, at det til syvende og sidst er et spørgsmål om smag og behag, og at ingen instans derfor har svaret på, hvad god kirkekunst er. Men det er for let. For kirkekunst er ikke bare ornamentik, men indgår i en helhed med kirkerummets funktion og skal tjene og tolke det budskab, kirkerummet danner ramme om. Kirkerummet er ikke nogens, men alles - den er det kristne fællesskabs hus. Det er derfor også kortsigtet og uholdbart at omdanne kirkerummet til noget, der mest af alt ligner et farvekort fra Flügger. Der er lykkeligvis gennemført mange vellykkede udsmykningsopgaver af danske kirker i nyere tid. Om Hem Kirke hører til den kategori, skal der ikke tages stilling til her. Men at dialogen i flere tilfælde er løbet af sporet må Akademiraadets kirkekunstudvalg bære sin del af ansvaret for. Udvalget har ved flere lejligheder formuleret sig på en måde, der snarere har lukket end åbnet for dialog. Det er beklageligt, fordi den vellykkede syntese mellem kirke og kunst baserer sig på en grundig dialog mellem lokale ønsker og en kunstnerisk ekspertise. pb