Prøv avisen

Kirken er åben for alle

Men homoseksuelle vielser hører ikke til der

Skal homoseksuelle have ret til at blive viet på linje med heteroseksuelle i den danske folkekirke?

Spørgsmålet er blevet mere og mere påtrængende i løbet af de seneste måneder af flere grunde: I Sverige indføres den 1. maj et officielt kønsneutralt ægteskab. Seks ud af ti svenske præster mener, at kirken her skal følge i statens fodspor og udforme et autoriseret vielsesritual for homoseksuelle ved samme lejlighed. I Danmark har statsministeren i sidste uge været i samråd om homoseksuelles muligheder for at blive viet i kirken; han afviste dog at lempe lovgivningen, med mindre folkekirken selv beder om det.

Samtidig taler stadig flere kirkefolk senest seks ud af de syv bispeansøgere i København for, at kirken skal tilbyde et autoriseret ritual for velsignelse af homoseksuelle par. Et flertal på 63 procent af unge danskere går som omtalt forleden her i avisen ind for, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken på linje med alle andre. Og selvom flertallet af de nuværende biskopper siger nej, er der ingen tvivl om, at et holdningsskifte toner frem både i befolkningen og i kirken netop i disse år.

Men inden kirken foretager et historisk kursskifte i denne sag, er der grund til at minde om nogle helt basale forhold: Den danske folkekirke er allerede i dag en af verdens allermest tolerante kirker over for seksuelle minoriteter. Homoseksuelle kan i Danmark både blive præster og biskopper. Folkekirkens tillidsposter, råd og nævn er ligesom alle gudstjenester og arrangementer åbne for alle kirkens medlemmer.

Den magtfulde lobby for homoseksuelles ligestilling i Danmark bliver dog ikke tilfreds, før kirken tilbyder homoseksuelle samme adgang til at blive gift i kirken som heteroseksuelle. Derfor fortsætter presset på kirken. Problemet er bare, at de homoseksuelle kræver noget, som end ikke biologien eller historien kan give dem. De forskelle, som ønskes udvisket mellem ægteskab og registreret partnerskab, kan og vil ikke forsvinde. Ægteskab, familieliv, børneopdragelse og selv adoption vil med eller uden kirkens velsignelse fortsat være præget af, at kønnene er fundamentalt forskellige.

Debatten om homoseksuelles rettigheder er derfor desværre ved at løbe løbsk. Hvad der engang var en naturlig og rimelig kamp for forståelse for seksuelle minoriteters forhold, er i dag ved at blive et rethaverisk mindretalshysteri, hvor kun få tør sige, hvad de mener, af frygt for at blive stemplet som intolerante. Men folkekirken tjener altså de fleste bedst ved fortsat at mene, at ægteskabet før som nu er for én mand og én kvinde. mth