Den store undersøgelse om danskernes kulturvaner, der blev præsenteret forleden, er opmuntrende læsning. Tilslutningen til klassiske dannelsesinstitutioner som bib-lioteker og museer er helt klar. Omkring 80 procent af de adspurgte mener, at netop disse to kulturbærende institutioner skal modtage offentlig støtte.
Det er positivt, at tilslutningen er så massiv. Biblioteker og museer er kendetegnet ved at have direkte adgang til fortiden. Som besøgende skal man blot passere gennem døren, og straks er man tilbage i generationerne før os – hvad enten det er i form af en museumsudstilling om guldalderen eller en historisk roman til hjemlån om Første Verdenskrig. Men bibliotekerne og museerne er ikke kun tidsmaskiner til opbygning af historisk bevidsthed. Det er også her, samfundsdebatten får ansigt og krop. Her møder den aktuelle fagbogsforfatter borgerne til læserarrangement, og her inspirerer eksperimenterende samtidskunst til nye syn på tidens brudflader.
Museerne og bibliotekerne danner borgerne. Kulturordfører Mogens Jensen fra Socialdemokratiet har derfor ret i sin udtalelse her i avisen ved undersøgelsens offentliggørelse: ”Det er lige før, at jeg vil sige, at de (biblioteker og museer, red.) nærmest spiller en rolle på lige fod med vores uddannelses-institutioner.”
Undersøgelsens resultat viser også klarsyn i synet på det offentliges opgave. Gallerier, biografer og spillesteder ligger lavest på listen over hvem, der skal støttes, fordi det kommercielle spiller en langt større rolle i denne ende af kulturlivet. Film opfattes i højere grad som forbrugsvarer end bøger, og gallerier er rettet mod et marked på en helt anden måde, end museerne er.
Når danskerne hellere vil støtte biblioteker end film, udtrykker det en klassisk opfattelse af, hvad det offentliges rolle er. Public service er at undersøtte alt det vigtige, der ikke kan overleve på markedets betingelser. Der skal nok blive lavet film uden hjælp fra staten, men bibliotekerne drejer nøglen om uden offentlig støtte. Det burde være nemt som politiker at se, hvor pengestrømmene skal dirigeres hen: i dannelsens retning.
Derfor bør man være varsom med at udvande bibliotekernes kerneydelse. Bibliotek betyder boglager eller bogsamling, så helt ud i navnet er det angivet, hvad et bibliotek skal rumme. Der er imidlertid en tendens til at pålægge bibliotekerne mange andre samfundsopgaver end bogudlån og andre direkte bogrelaterede opgaver. Det medfører højere besøgstal på bibliotekerne, men risikerer også at skabe usikkerhed om kerneydelsen.
Undersøgelsen bekræfter billedet af, at bøger og læsning er omfattet af stor velvilje. Alle er enige om, at børn – og alle andre borgere – har godt af at læse, og at store skriftlige fortællinger er grundlaget for vores kultur.
Derfor skal bibliotekernes kerneydelse støttes og ikke udvandes.