Få steder i verden har man så nem adgang til havet som i Danmark, og med 8750 kilometer kystlinje er der rigeligt med plads til en hurtig dukkert eller soppetur. Alligevel har 4 ud af 10 danske børn i alderen 2-6 år aldrig badet i havet, som man kan læse i dagens avis.
Nu er havet omkring Danmark jo sjældent specielt varmt, så det kan naturligvis være forklaringen, men bedre ser det ikke ud, når man ser på danske børns naturoplevelser på landjorden. Hvert tredje barn har aldrig rørt en snegl, halvdelen har aldrig klatret højt op i et træ, og lige så mange har aldrig oplevet noget så almindeligt som at brænde sig på en brændenælde.
At opleve den stikkende smerte fra en brændenælde er naturligvis sjældent en oplevelse, man frivilligt opsøger, men bag det hele gemmer sig historien om en generation af børn, hvoraf alt for mange med eksperternes ord er blevet ”naturfremmede”.
Pudsigt nok lever vi i tider, hvor naturens velbefindende fylder stadig mere i debatten, hvilket den aktuelle valgkamp beviser.
Klimaet – og dermed beskyttelsen af naturen mod klimaforandringerne – er blevet afgørende for stadig flere vælgeres kryds. Men hvis disse vælgeres børn sjældent selv bevæger sig ud i naturen, er det oplagt at spørge sig selv, om der bag klimabekymringen faktisk findes en reel forståelse for, hvordan vi som mennesker gennem hele historien har levet med naturen som det afgørende vilkår for vores overlevelse. Når børnene er naturfremmede, er det formentlig en egenskab, de har arvet.
Man frygter for koralrevene ved Australien, og om Maldiverne oversvømmes, men tør ikke lade sine børn klatre op i et træ, ligesom man ikke selv kan identificere helt almindelige danske dyr og planter. Man ser fantastiske dyreprogrammer, hvor man følger løvernes jagt over savannen eller hajens susen gennem vandet, men søger aldrig ud mod den eksplosion af liv, der gemmer sig i en myretue, et vandløb eller en utæmmet eng. Inkonse-kvensen taler for sig selv, for hvorfor denne bekymring for klimaet, hvis naturen rager én en høstblomst?
Naturen er en uudtømmelig kilde af oplevelser, samvær og personlig udvikling. Her kan man føle sig frigørende ubetydelig, her kan sanserne blive udfordret, og her kan man ikke mindst blive belæsset med et tyngende personligt ansvar for at passe på den nære natur, hvilket på langt sigt uden tvivl vil være til større gavn for klodens klima end en religiøs tro på vegetarisk kost og en næsegrus beundring for en 16-årig svensk klimaaktivist.
Så ja, ”er du dus med himmelens fugle og skovens grønne træer, så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd”, som Poul Reichhardt sang, hvilket både voksne og børn bør lade sig inspirere af. Smør en madpakke, tag støvlerne på, og oplev verdens bedste fortællinger i en dansk bøgeskov.