Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Nyuddannede bør om nødvendigt søge ufaglært arbejde

Af Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Færdiguddannede bør søge job, også uden for deres fag og by

Ludvig Holbergs gyldne komedie om den arrogante student Rasmus Berg – Erasmus Montanus – ender med, at han til sidst trods al lærdom lader sig presse til at sige, at Jorden er flad. Selvom det er løgn, holder vi som publikum alligevel med Erasmus’ forældre, hans kæreste, Per Degn, de kommende svigerforældre og løjtnanten, der narrer ham til at modtage penge, så han kan blive soldat. Selvfølgelig fordi de alle sammen repræsenterer den snusfornuft og menneskelighed, som er afgørende for, at et samfund kan bestå. Den ulærde lillebror Jakob vinder en disput med Erasmus om, at han selv er mere lærd end ”monsøren”. Jo, for den lærdeste er den, der beskæftiger sig med det vigtigste, og han beskæftiger sig med jordens dyrkning. De højlærde ville snart ”få en ulykke i deres maver”, hvis bønderne også begyndte at tage et stykke kridt i hånden for at måle, hvor langt der er til Månen, lyder det.

Holbergs pointe kan selvfølgelig misbruges til at miskreditere al unyttig uddannelse og forskning, monumentalt komprimeret i tidligere forskningsminister Helge Sanders (V) slagord fra 2003 ”Fra tanke til faktura”, men det er ikke hensigten her.

Helt overordnet tyder noget på, at mange unge i dag uddannes i fag, hvor det er svært at finde job. Særligt inden for de humanistiske fag. En opgørelse i Berlingske for nylig viste, at eksempelvis 51 procent af de kandidatuddannede i billedkunst fortsat var ledige i fire til syv kvartaler efter, at de havde færdiggjort uddannelsen. Oldtidskundskab, idéhistorie og middelalder- og renæssancearkæologi er andre områder, hvor det kniber. Avisens artikelserie om de uddannelsessøgende har afsløret, at nogle færdiguddannede ikke tager den eneste rigtige konsekvens af de få jobmuligheder, nemlig at søge arbejde uden for deres fag. Om nødvendigt som ufaglært kassemedarbejder i et supermarked.

Selv det at skulle bevæge sig uden for hovedstaden efter et job er tilsyneladende en udfordring for dem, der har taget deres uddannelse her. Argumentet mod at søge arbejde i andre fag lyder ofte, at samfundet jo så har spildt penge på uddannelsen. Hvortil det logiske svar er, at pengene vil være endnu mere spildt, hvis den nyuddannede skal gå ledig i flere år.

Alt andet lige er det altid bedst at søge job, når man har et job, også selvom det måske er i en anden branche end den, man har uddannet sig til og drømmer om at gøre karriere i. Danmark har formentlig verdens dyreste uddannelsessystem, og vi bruger over halvdelen af pengene på at forsørge de studerende. Forhåbentlig er det ikke denne gavmilde ordning, der kan få nyuddannede til at tænke, at det ikke er så vigtigt, om de kan forsørge sig selv efter sidste eksamen. Hvis det er tilfældet, må vi have fat i en løjtnant, som vil fortælle Erasmus Montanus, at han straks har at trække i arbejdstøjet. Måske får studenten endda nogle nyttige erfaringer med sig.