Konkurrencestat og hypermarked

Hypermarkeder skaber flere problemer, end de løser

Under diskussionen om hypermarkederne ligger en værdikamp mellem konkurrencestatens tilhængere og dens kritikere. Danmarks store utopi i disse år er, at man kan bygge stat, ligesom man bygger storcentre: ved at holde blikket stift rettet mod bundlinjen, skriver Anders Elle Madsen i dagens leder.
Under diskussionen om hypermarkederne ligger en værdikamp mellem konkurrencestatens tilhængere og dens kritikere. Danmarks store utopi i disse år er, at man kan bygge stat, ligesom man bygger storcentre: ved at holde blikket stift rettet mod bundlinjen, skriver Anders Elle Madsen i dagens leder. Foto: Morten Dueholm/ Denmark.

Nu skal Danmark have hypermarkeder. De gigantiske storcentre, som typisk er placeret lige uden for større byer, støttes af Produktivitetskommissionen, der derved vil skabe større produktivitet og vækst.

I dag er der en øvre grænse for storcentres areal på 3500 kvadratmeter, og denne grænse skal hæves, hvis det står til forfatterne bag Produktivitetskommissionens rapport, som udgives på mandag. Desuden vil de tillade de gigantiske centre i udkanten af byerne ved at ophæve planlovens krav om, at dagligvarebutikker skal ligge i bymidten.

Heroverfor står 48 organisationer, blandt andre Naturstyrelsen og supermarkedskoncernen Coop Danmark, som vil beholde de nuværende restriktioner på storcentre. Og det er der god grund til, for hypermarkeder skaber mange nye problemer.

Centrene vil skade de små byer, som i forvejen er hærget af butiksdød. Endnu flere kunder vil forsvinde fra købmænd i de tyndt befolkede egne, og det vil alt i alt forstærke den afvikling af de danske yderområder, som mange politikere ellers siger, de gerne vil bekæmpe.

LÆS OGSÅ: Megacentre vil affolke de små byer

Med længere køreafstand til dagligvarebutikker vil mange af de borgere, der efterlades i de mindre byer, få det sværere. Det gælder særligt de ældre, som kan have vanskeligt ved at komme til større byer langt væk. Ikke mindst fordi den offentlige transport længe er blevet forringet i landområderne.

Endelig er det særdeles tvivlsomt, om de store centre faktisk øger produktiviteten. For eksempel anerkender de nævnte 48 organisationer ikke den præmis, at produktiviteten øges af flere storcentre, fordi dokumentationen for denne effekt ifølge dem er forældet.

Under diskussionen om hypermarkederne ligger en værdikamp mellem konkurrencestatens tilhængere og dens kritikere. Danmarks store utopi i disse år er, at man kan bygge stat, ligesom man bygger storcentre: ved at holde blikket stift rettet mod bundlinjen.

Regeringen skal have tak for at tage det alvorligt, at globaliseringen hver dag demonstrerer, at danske virksomheder er for dyre i konkurrencen med andre lande, ikke mindst når det gælder lønniveau og beskatning af virksomheder.

Men man savner i dag en fornuftens stemme, der med vægt repræsenterer andre værdier end de kvantitative i det politiske univers. Der er grænser for, hvad man kan basere på tal og målinger.

Der burde rejse sig en bred protest mod udviklingen. Desværre sker det ikke. Vi stemmer med fødderne og haster til de store centre. Det klogeste at gøre er det modsatte: at spare på benzinen, støtte det lokale og handle i de nære områder.