Prøv avisen
Leder

Kramme-guruen og danskernes tro

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Tusindvis opsøgte indisk guru i København. Hvorfor?

Der var røgelse i luften og højlydte recitationer af indiske mantraer, da Brøndby Hallen i denne uge blev omdannet til et hinduunivers og åbnede dørene for ”en visionær humanitær og spirituel leder”. Den indiske kvindelige guru Amma er blevet en religiøs verdensstjerne og kom for anden gang til Danmark med sit enkle budskab om universel næstekærlighed. Hun omfavner i bogstaveligste forstand alle trosretninger og alle mennesker med sit enkle budskab og kærlige krammere. Op mod 10.000 mennesker mødte frem i Brøndby Hallen i de to dage, som hendes besøg varede. De stod i kø for at få en kærlig omfavnelse, og ifølge hendes egen organisation har hun indtil nu krammet 39 millioner mennesker.

Den indiske guru taler for bevarelsen af miljøet, harmoni mellem religionerne og har udviklet en yogastil, der skal forbinde mennesker med ”deres sande selv” og skabe harmoni med resten af universet. Men kernen i hendes fremtræden er de mange kærlige omfavnelser.

Når den almindelige betagelse og forundring over hele det farverige hinduistiske optog har lagt sig, må det indlysende spørgsmål lyde: Hvorfor tiltrækker en indisk krammeguru tusindvis af danskere?

Her i avisen interviewede vi flere folkekirkemedlemmer, der opsøgte guruen. De forklarede, at det er den intense oplevelse af kærlighed, der tiltrækker dem.

Helt givet er det, at der i de seneste årtier er sket en markant udvikling i danskernes tro og forståelse af det religiøse. Det er blevet legitimt at hente inspiration til sin tro og trospraksis fra alle tænkelige religiøse verdenshjørner. Gang på gang bekræfter undersøgelser, at danskerne blander så forskellige åndelige udtryk som yoga, meditation og healing med traditionel kristen kirkegang. Mange søger feel good-oplevelser og dyrker et gudsbillede defineret som positiv energi. Deres religiøsitet er oplevelsesbetonet, og den er i høj grad løsrevet fra traditionen. Individualisering karakteriserer en hovedstrømning i tidens religiøsitet og spiritualitet.

Af samme grund mister traditionen kraft og tyngde. Forudfattede dogmer og trosbegreber som dem, der er skabt i den kristne kirke, betyder mindre. ”Min tro” er blevet vigtigere end ”vores tro”.

Det er en væsentlig udvikling. Den fælles tro har givet fælles værdier og været med til at binde landet og folket sammen. Nu udfordres den. Dels på grund af globalisering og indvandring af mennesker med en anden tro, dels på grund af afkristning – sekularisering – og troens individualisering.

Oplevelsesdimensionen af troen er i den lutherske folkekirke desværre igennem århundrederne blevet mistænkeliggjort og skammet ud. Alene det forkyndte ord og salmesangen har skullet formidle den protestantiske tro. Det har ikke mindst i nyere tid fået den til at tørre ud hos mange.

I de senere år er der heldigvis ændret på det, så snart sagt hvert sogn udbyder pilgrimsvandringer og meditationsgudstjenester og i højere grad åbner sig for den erfaring, der ligger i den kristne mystik og i sanseligheden. Man behøver ikke gå over åen efter vand eller til en kramme-guru for at høre budskabet om den grænseløse kærlighed.

Kristentro skaber fællesskab, viste også den tv-serie om Danmark, som prins Joachim står bag. Første udsendelse blev vist i denne uge og handlede om netop den kristne tro og dens værdiers betydning for tilblivelsen af Danmark. Den tro er samfunds-opbyggende og værd at værne om.