Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Krav til forældre er gået for vidt

Karin Dahl Hansen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Samarbejde er godt, men der er brug for tydeligere afgrænsning

Det ene øjeblik bliver forældre kritiseret for at curle børnene for meget, når de bærer skoletaskerne helt ind i klasseværelset, ringer midt i undervisningen eller klager til læreren over dette eller hint. Og det næste øjeblik er de selvsamme forældre ved at drukne i forventninger fra skolen på det berygtede forældreintranet. Der skal læses 20 minutter hver dag derhjemme, man skal levere lopper til det årlige marked, og i øvrigt er der en kunstudstilling i klassen torsdag klokken 15. De forældre, der kan hekse og flekse, møder frem. Og de børn, der i forvejen måske har det lidt svært, kan se skolen invaderet af kammeraternes entusiastiske forældre.

De seneste to årtiers diskurs om skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering og mantraet om fælles ansvar for trivslen i klassen har i den grad brug for et eftersyn, og opgavefordelingen bør i højere grad gøres klar. Forældre skal trygt kunne sende børnene i skole i forvisning om, at lærerne leverer en kvalificeret undervisning, ligesom skolen med rette kan forvente, at eleverne er veludhvilede, har spist morgenmad og i øvrigt kan opføre sig respektfuldt over for andre. Men at gøre forældrene ansvarlige for stort og småt, der sker i skoletiden, holder ikke. Mor og far er ikke med i skole, og skolen bliver svag, hvis den er afhængig af, at de problemer, der opstår i klassen, skal løses i 24 forskellige hjem.

Som det fremgik af Kristeligt Dagblad i sidste uge, mener lærernes fagforening, Danmarks Lærerforening, at de mange og stadig flere forskelligartede krav til forældrene skyldes den forhadte folkeskolereform og ikke mindst lærernes arbejdstidsaftale, som ifølge lærerne har drænet skolen for ressourcer. Men nok er reform og lockout skyld i meget, men når danske forældre er ved at drukne i diffuse krav fra skolerne, er der langt mere på spil. Det handler om tidsånden, hvor individualisering og fokus på den enkelte har taget overhånd, og hvor lærernes autoritet igennem mange år – også før der var noget, der hed folkeskolereform – har været i frit fald.

Der tales om involvering og samarbejde, som naturligvis er positive ord, men man er blind, hvis ikke også man har øje for, at det er den øvre middelklasses normer, der trækkes ned over folkeskolen, og at mange forældre hægtes af. De mange krav, der stilles fra skolens side, retter sig i høj grad mod de ressourcestærke forældre, som formår at følge med i den digitale informationsstrøm, deltage i de mange sociale arrangementer og i øvrigt betjene sig af skolens sprog, der i højere og højere grad ligner konsulentsnak. Den sociale ulighed forstærkes, hvilket på ingen måder er en del af folkeskolens formålsparagraf. Tværtom.

En målsætning for de kommende års samarbejde mellem skole og forældre kan være en langt klarere opgavefordeling, hvor skolen påtager sig det fulde ansvar for, hvad der sker i klasselokalet. Til gengæld har forældrene ansvar for, hvad der foregår derhjemme. Herunder opdragelsen.