Den amerikanske præsident, Donald Trump, har med sin seneste udmelding til de europæiske stats- og regeringsledere understreget alvoren i et dilemma, som øget indvandring og moderne terrorisme sætter de vestlige retsstater i. Trump truer med at slippe europæiske fremmedkrigere fri fra de lejre i Syrien, hvor de nu sidder under kurdisk opsyn, hvis ikke de europæiske lande, herunder Danmark, tager dem hjem.
Men skal vi virkelig tage morderiske landsforrædere, der har gjort alt for at skade de principper, vores retsstat er bygget på, tilbage, og generøst tilbyde dem samme rettigheder, som lovlydige, skattebetalende danske borgere er omfattet af?
Truslen fra Trump er i lighed med andre fra den Twitter-glade beboer i Det Hvide Hus muligvis tom, for trods et omnipotent selvbillede kan præsidenten trods alt ikke diktere, hvad europæiske ledere skal gøre. Men frem for at pege fingre ad Trump bør man notere sig, at hans ganske regulære udmelding udstiller en indre splittelse i det europæiske hus. Hvad gør vi med fremmedkrigerne, når USA trækker sig tilbage? Lige nu sidder der omkring 800 statsborgere fra lande som Belgien, Frankrig, Tyskland og Danmark i lejrene i Syrien. Fælles fodslag i de europæiske hovedstæder er der ikke, for sagen er kompleks.
Kompleksiteten må dog ikke skygge for, at der er ét principielt svar på spørgsmålet, om landsforrædere er omfattede af rettighederne i det land, som de inderligt hader. Svaret er ja. Uanset hvor afskyvækkende, morderiske og på et vist plan utilgivelige handlinger fremmedkrigerne har udført under Islamisk Stats faner, fanger bordet, når statsborgerskab først er givet. Som tidligere nævnt på denne plads er det en falliterklæring, hvis politikerne lader følelserne råde og nægter krigerne rettergang i Danmark efter den lovgivning, som også de er beskyttet af. Retsstaten må gælde for alle.
Når sagen er kompleks, er det ikke mindst, fordi man endnu kun ved lidt om, hvordan den amerikanske tilbagetrækning vil foregå. Usikkert er det også, hvilken status børn født i IS-kalifatet har. De skal selvsagt ikke straffes for deres fædres synder, men hvordan undgår man yderligere radikalisering af dem, når de er tilbage i deres hjemlande?
Bedst vil det være, om man kan vende den ulykkelige situation til noget konstruktivt. I teorien vil tidligere IS-krigere efter endt afsoning og et markant sindelagsskift kunne bruges i myndighedernes arbejde med at forebygge, at flere danskere fristes af den militante islamisme. De kender den morderiske IS-tankegang indefra og vil ideelt set kunne forhindre, at medborgere havner i samme situation som de. For det massive flertal af danske statsborgere er IS-krigernes tankegang og handlemønster komplet uforståelige og afskyvækkende. Men dilemmaet med indvandrere, der vil deres nye land til livs, er kommet for at blive, og netop i svære sager og tider er det vigtigt at stå fast på principper.