Det vil være synd at sige, at indvandring og migration er oversete emner i samfundsdebatten. Vi diskuterer billeder af flygtningestrømme og både på Middelhavet, vi skændes om behovet for stramninger af udlændingeloven og holder folkeafstemninger på Facebook om Inger Støjberg og Pernille Vermund.
Alligevel er det slående, hvor lidt vi ved om, hvordan migration faktisk foregår.
I serien om Vincent Beso har Kristeligt Dagblad sat sig for at skildre, hvordan fire år som illegal migrant i Europa tager sig ud for et enkelt menneske. Det er både oplysende og oprivende at læse om et ungt menneske fra Nigeria, som foreløbig er havnet i Kalundborg Arrest. Men hans skæbne er ikke enestående.
Der findes i sagens natur ikke præcise tal for, hvor mange illegale migranter, der lever i Europa, men seriøse vurderinger lyder på fire til seks millioner. Mange af dem finder arbejde i brancher, som altid er på jagt efter den billigst mulige arbejdskraft, og flertallet af dem lever på bunden af samfundet uden reel mulighed for at skabe et værdigt liv i et europæisk land.
I debatten taler vi ofte om migranter og flygtninge i flæng. Men der er afgørende forskel. Flygtning er den, der som politisk forfulgt eller på flugt fra krig har et grundlag for at søge og få asyl. Det grundlag har migranter ikke, men som Kristeligt Dagblads serie fortæller, kommer de ofte til Europa på et midlertidigt visum.
I takt med at migrantruterne over Middelhavet og videre op gennem Europa er blevet vanskeligere, har ”kreative” og skruppelløse menneskesmuglere fundet nye metoder. Det er naturligvis ulovligt, men myndighederne halser langt efter og har stort set ingen kontrol med den illegale migration.
Den politiske regulering på området er stærkt begrænset. I 2018 tilsluttede Danmark under VLAK-regeringen sig FN’s omdiskuterede migrantpagt, som indeholder nogle overordnede hensigtserklæringer om større samarbejde om migration.
EU har endnu ikke vist sig i stand til at sætte effektivt ind over for illegal migration. Selvom det med en vis succes er lykkedes EU at styrke kontrollen ved de ydre grænser, er der stadig meget langt til en situation, hvor en effektiv sagsbehandling formår at adskille flygtninge og migranter og hjemsende dem, der ikke har et grundlag for ophold i Europa. Samtidig bør der sættes effektiv ind over for den kreative udnyttelse af visumregler.
Når illegal migration overhovedet kan finde sted i så stort omfang, skyldes det, at der i mange lande er stor efterspørgsel på billig arbejdskraft. Men det er uansvarligt, at denne trafik finder sted uden regulering, både over for migranterne og for de lande, som står med ansvaret, når der ikke længere er arbejde. Politisk bør EU arbejde i retning af en canadisk model med stærk kontrol af ydre grænser og en kvotestyret migration, som giver lovligt arbejde til migranter der, hvor der er brug for det.
Europas geografiske nærhed til Afrika kan gøre det vanskeligere at styre tilstrømningen. Men det øger kun behovet for større politisk kontrol. Alt andet er uansvarligt, både over for de mennesker som kommer hertil, og dem der bor her i forvejen.