Prøv avisen
Leder

Paludan er den ultimative tryktest af det danske deltagerdemokrati

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Stram Kurs er den ultimative test af det danske deltagerdemokrati

Klods-Hans er blandt de allermest elskede af H.C. Andersens fortællinger. I Danmark synes vi ovenikøbet, at vi har en særlig adkomst til at forstå, hvad historien handler om. Hvordan det spontane, lavkomiske og ukunstlede slår det opstyltede, fornemme og bedrevidende. Franskmænd og svenskere forstår det ikke rigtig.

Når nationalfortællingen om Klods-Hans er værd at erindre netop nu, er det ikke, fordi der er noget som helst morsomt ved Rasmus Paludans politiske ambitioner om at deportere muslimske borgere i hundredtusindvis eller behandle folk efter deres IQ. Det er holdninger, som det er nødvendigt på det allerskarpeste at tage afstand fra.

Nej, når Klods-Hans skal erindres, er det, fordi historien indfanger noget af det, som er på færde med fænomenet Paludan, og som ikke er så forfærdelig langt fra det, der gjorde valget af Trump som USA’s præsident muligt for tre år siden. Paludan vender det hele på hovedet. Han appellerer til ønsket om et karneval, hvor de politikere, som mange er så lede ved som aldrig før, får læst og påskrevet.

Mange danskere er med rettet fortørnede over, hvad Paludan finder på at sige og mene. Men så meget desto bedre for den gruppe af danskere, som måske ikke til daglig synes, der er så meget at grine ad, men som finder det uhyre morsomt at se, hvor magtesløse politikerne og det pæne Danmark er i mødet med Paludan. Haha, se, nu trækker han pludder op ad lommen. Og en krage. Haha.

Om godt tre uger kan Paludan meget vel ride ind i Folketinget, på en gedebuk må man formode, for lige nu er der ikke meget, som forhindrer Stram Kurs i at blive omdrejningspunktet for en overgearet valgkamp. Og så meget opmærksomhed har det med at blive omsat til mandater. Men hvad stiller vi op med denne falske Klods-Hans? Som i denne variant ikke er en elskelig klovn, men en forskruet demagog med synspunkter, hvis realisering vores demokrati ikke kan bære.

Det bedste udgangspunkt for at tackle Paludan er at forstå, hvad han næres af som politisk fænomen. Selvom Klods-Hans er en gammel figur, forstår Paludan nemlig i høj grad at profitere af moderne medieformer. Hans happenings finder ganske vist sted i virkeligheden, men som oftest er der ikke rigtig noget fremmøde. Hele reaktionen foregår et andet sted. Derhjemme. Foran skærmene. Hvor man kan fnise lidt ad det hele. Som om det ikke finder sted.

I den forstand er Paludan symbolet på det medierede sofademokrati, hvor virkeligheden og de faktiske konsekvenser af politiske holdninger betyder stadigt mindre. Han er det modsatte af en stolt dansk tradition for deltager-demokrati, som beror på, at vi mødes og diskuterer som mennesker og deler os efter anskuelse. Paludan er den ultimative tryktest af det danske deltagerdemokrati. Han skal mødes med argumenter og åbent engagement væk fra fniset bag skærmen. Uden manisk optagethed af billige stunts og uden moralsk, bedrevidende fordømmelse. Lad os vise, hvad dansk demokrati handler om.

Det bedste udgangspunkt for at tackle Paludan er at forstå, hvad han næres af som politisk fænomen.