Prøv avisen
Leder

Sag om dyretelepati er teologisk falliterklæring

Dyretelepatisk farce har konsekvenser for folkekirkens agtelse

Det fyger med fnis og himlende øjne i debatten om dyreclairvoyance i Gislinge Kirke ved Holbæk. Og ja, billedet af 125 gode og venlige mennesker samlet i en midtsjællandsk landsbykirke for med telepatøren Ditte Young at komme i kontakt med heste og hunde i det hinsides rummer da en vis komik. Men hvis man løfter blikket fra den folkereligiøse virkelighed, er komikken faktisk til at overse.

For alt imens sognepræst Dorthe Thaulov er på vej til møde i bispegården i Roskilde og i mellemtiden bruger sin nyvundne berømmelse på at udbrede sig om sine evner inden for dyretelepati og folkekirkens behov for spirituel åbenhed, mister en i øvrigt velfungerende og hårdtarbejdende folkekirke en del af sin troværdighed.

Som dogmatikprofessor Anders-Christian Jacobsen påpeger i dagens avis, rummer sagen et stort troværdighedsproblem for folkekirken, der i stigende grad risikerer at blive opfattet som et identitetsløst fællesskab, hvor det først og fremmest handler om at være åben og tolerant og ikke sætte grænser. Selv siger Dorthe Thaulov, at hendes grænse går ved det, der ”har med mørket at gøre”. Dyreclairvoyance handler om lys og kærlighed, ræsonnerer præsten, og har derfor med næstekærlighed og kristendom at gøre. Voila, tungsindige lutheranere og tidehvervske linjevogtere. Kan I ikke se det?

I hvert fald tyder noget på, at biskoppen i Roskilde har set lyset. Han har ganske vist kaldt Gislinge-præsten til samtale, men han har samtidig gjort sig umage med at fremstå rummelig og forstående. ”Kirkebygningen har nok ikke taget skade af det,” som biskoppen udtaler til Berlingske. Og nej, det har den nok ikke. Men derfor kan folkekirkens agtelse meget vel tage skade af sagen. Det vil være velgørende, hvis Peter Fischer-Møller vil ihukomme dette i sin videre håndtering af sagen.

Med sin foreløbige henvisning til, at der er tale om et arrangement, ”præst og menighedsråd har inviteret til i sognegården”, lægger biskoppen efter alt at dømme op til at håndtere sagen på samme måde, måske endda mildere, end han gjorde i sagen med Vig-sognepræst Annette Berg efter hendes udtalelser om sin tro på reinkarnation. Efter en kort suspendering i slutningen af 2015 og et skærpet tilsyn i 2016 fungerer hun i dag fortsat som sognepræst på linje med alle andre. Intet tyder dog på, at hun har skiftet holdning til reinkarnation. Hvis noget tilsvarende sker med en sognepræst, som utvetydigt bifalder dyretelepati, er det forståeligt, hvis mere besindige mennesker har vanskeligt ved at tage folkekirken alvorligt.

Folkekirken vil så gerne være imødekommende. Og selvom det givetvis er en del af folkekirkens historiske og aktuelle succes, at den har formået at forholde sig til folkelige religiøse forestillinger i sin forkyndelse, så er og bliver det en teologisk falliterklæring, hvis det dogmatiske omdrejningspunkt for pastor Thaulov, Berg og alle de andre rummelige mennesker i folkekirken bliver, at der jo er mere mellem himmel og jord end som så. For hvis det er rart og næstekærligt, er det kristendom. Nej, hvis det driver på Kristus, er det kristendom.