Kristendomssnyd

Ufatteligt, at skoleborgmester ignorerer krav fra minister om kristendomsfag

KRISTENDOM HAR en fortrinsstilling i det danske skolesystem. Ikke som et forkyndende fag, men som et fag, der skal give eleverne viden om den klart største religion. Det er endda muligt at blive fritaget for undervisningen, uanset at den altså ikke skal »omvende« nogen.

Sådan har Folketinget bestemt det, og det er en rimelig ordning, også selv om en stadig større del af befolkning tilhører andre trossamfund end folkekirken.

Loven er klar. Religionsundervisningen skal tage udgangspunkt i kristendommen, og den skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Købennhavns skoleborgmester, Per Bregengaard fra Enhedslisten, mener imidlertid, at de to krav er selvmodsigende. I en klasse, hvor næsten alle elever for eksempel er muslimer, kan undervisningen ikke på samme tid tage udgangspunkt i den enkelte elev og kristendommen. Aalholm Skole i Valby har skrevet en læseplan, hvor man ikke tager udgangspunkt i nogen bestemt religion men alene i »den enkelte elev«. Eleverne har mange forskellige religiøse baggrunde, og derfor får kristendommen ikke den fortrinsstilling, loven kræver.

Det problem har allerede tidligere været rejst over for undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun svarede, at hun forventede, at Aalholm Skole ville skrive en ny læseplan, der tydeligere markerede kristendommens fortrinsstilling. Nu er den nye læseplan skrevet, stort set uden at der er ændret noget. Per Bregengaard har godkendt den med henvisning til, at han lægger størst vægt på, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev.

Det er jo snyd. Man kan ikke bare fravælge de paragraffer i en lov, man ikke bryder sig om med henvisning til, at man gerne vil følge andre paragraffer. Det danske undervisningssystem kræver meget rimeligt, at der skal lægges vægt på fag som kristendom, dansk historie og det danske sprog. De er allesammen vanskelige at undervise i, hvis hele klassen består af elever med udenlandsk baggrund. Det stiller store krav til pædagogikken og undervisningsmaterialerne, og de krav, må skolerne gøre alt, hvad de kan for at imødekomme. Det er det, der menes med at tage udgangspunkt i den enkelte elev.

Det afgørende er, at man ikke går på kompromis med de overordnede mål. En skole kan for eksempel ikke halvere timerne i dansk historie, fordi man mener, der skal være mere tid til Mellemøstens historie. Man kan ikke skære ned på dansk for at kunne give mere modersmålsundervisning til fremmedsprogede. Og man kan heller ikke gøre kristendommen til én religion blandt så mange andre i kristendomsundervisningen.

Tværtimod bør der gøres mere ud af netop de fag i klasser, hvor mange elever kommer med en udenlandsk baggrund. Skal vi fremme integration og tolerance, nytter det ikke noget at nedtone de fag, der kan øge kendskabet til det danske samfund og dets religiøse og historiske baggrund.

Det er ubegribeligt, at Københavns skoleborgmester har ignoreret den ellers ret klare henstilling fra Ulla Tørnæs. Nu må hun så desværre gribe direkte ind over for ham og Aalholm Skole.

hhh